Andriod runs Flash

I recently found this video clip that I would like to share. I shows how good/bad Flash player performs on the Google Nexus One smart phone.

The video is from a site called androidandme.com, and is not an Adobe powered site. And as you can see, Flash player is enabled in the browser on the Android smart phone. Maybe not with the same strength of a desktop computer, but I don’t think anyone would expect that.

The Flash player installed on  the Nexus phone is still in beta for the future release of Flash player 10.1. But to sum up on some of my previous posts, this proves that flash player can run on smart phones, and that the “war” between Apple and Adobe does not revolve around performance, battery life or any other technical matter.

YouTube Preview Image

Valtech med Microsoft på Roskilde festival

Er du en af de heldige som har fået billet til dette års Roskilde festival, så opfordres du hermed til at besøge os på Microsofts stand. Vi kommer til at lave showcase på bl.a. Surface, X-Box, MS Tag og andre spændende teknologier. Så kig forbi vores stand, og tag dine venner med :-)

Enterprise EPiServer: Form vs Structure

A common motivation for doing enterprise CMS solutions is the always elusive goal of building a platform (structure) which allows the organization to quickly and cheaply create new websites by leveraging the initial investment of the platform. The vision however gets tainted quickly as reality sets in. The various  business units / brand owners / product managers usually have very different ideas about how they need to communicate to the outside world, they have different ideas about the form that suits their needs. So quickly you end up in a sticky situation where you have to choose between doing a lot of new development work everytime a new site is added to the platform, or restrict the flexibility of the platform to keep it financially feasible.

Form over structure

In other words, one important goal in enterprise CMS is to create a structure which is shared and cost-effective while allowing for a high degree of flexibility in the form of the different sites based on that structure. Lets consider an example problem: We are implementing a generic brand website which is to be the first (of many) sites based on a shared enterprise platform financed by the centralized IT department. Upon inspection of the detailed requirements (wire frames, use cases, information architecture, etc.) the developers are able to determine:

  1. What page types we need to support the requirements (in other words what data is required to render e.g. the front page)
  2. What templates are required to adhere to the specified layout (by transforming the data from e.g. the front page page type to html)
  3. How the different page types are structured (e.g. what type of page can be created as a child of front page)

There… a nice tight data model with a layout on top. Requirements have been met, jobs done… and along comes the next brand site. And it turns out they have different ideas about how they need to communicate, to the outside world. They need a different form, but we have created a very rigid structure, so we need more page types and templates to satisfy their requirements. Slowly we add more and more templates to support the requirements of new sites, driving up costs, increasing complexity (for both editors and developers) and lowering time-to-market. What to do?

Reducing structural granularity

ComposerHere is one strategy we employ using Composer: In case you are not familiar with it, Composer is an add-on to EPiServer CMS which is essentially yet another implementation of drag and drop interface components (similar to webparts, portlets, etc.). Despite it’s apparent simplicity however, I think it has profound consequences for what you can do with EPiServer, particularly in an enterprise setup. Our approach is simple:

  1. Every page on the website (and by page I mean something that the end-user can find on google) is just… a page. So just one template!
  2. Every page has just one content place holder in the full width of the master layout
  3. Into that place holder layout rows can be added
  4. Into the layout rows, content blocks can be added

We have dispensed with the notion of typed pages altogether. A page is just a structural unit which has only the necessary information for a page to work (a location in the site tree, a URL, access control settings, etc.). The form of the individual pages can be composed and changed with a very high degree of freedom by the editor with no development effort required. The templates that were previously managed by developers are replaced by composer templates, which the editors can manage themselves.

Using this strategy, we get a lot more opportunities for reuse across otherwise very diverse websites, time-to-market and TCO is greatly reduced, while quality is improved from having less code to manage. This is of course just one piece of the puzzle, but to me an important initial design decision which has a lot of impact.

10 billige tricks til web-navigation

Mange tror stadig, at informationsarkitektur handler om, hvordan man laver en god navigation på sit website. Og det er rigtigt, at en god informationsarkitektur gør det nemt at lave en god navigation. Men at arbejde med navigation er ikke nødvendigvis det samme som at arbejde med informationsarkitektur. Man kan sagtens plastre et supermarked til i skilte, så alle kan finde rundt og hen til kassen, men alternativt kan man også placere tingene efter et system, så det giver sig selv – og mersalg. Eller sagt på en anden måde. Hvis jeg ikke kunne regne med at dåsetomaterne stod sammen med alt det andet dåsemad i butikken, ville jeg enten dø af stress, når jeg skulle lave lasagne – eller helt undlade at lave lasagne.

Udfordringen er at synge den samme gamle sang, men på en ny og spændende måde, for sandheden er, at der stadig ikke er fokus på vigtigheden af informationsarkitektur og at der stadig er forbløffende få der ved, hvad informationsarkitektur virkelig er og hvad en seriøs og professionel tilgang til dette kan gøre for deres forretning. De fleste vil gerne have 10 hurtige og ikke mindst billige tricks til navigationen. Er det top- eller sidemenu? Folde-ud eller mouse-over? Men virkeligheden er lidt mere kompleks.

Informationsarkitektur – når vi snakker om websites – handler om, hvordan man organiserer og strukturerer indholdet på en sådan måde, at det giver mening for brugerne – OG samtidig understøtter de opstillede forretnings- og konverteringsmål. Hvis vi vender tilbage til supermarkedet, er det vigtigt for mig, at jeg kan finde rundt i butikken af mig selv og umiddelbart kan regne ud, hvor tingene står. Men ligeså vigtigt er det for supermarkedet at placere tingene på en måde, der understøtter deres forretning, nemlig at få indkøbskurven fyldt op – og gerne med flere varer, end forbrugeren egentlig havde planlagt.

Det er derfor, at der som regel står chips ved siden af drikkevarerne, at der er slik ved kassen, at mælken er placeret bagerst i butikken og at varer med den højeste avance står i øjenhøjde. De store og tunge varer er som regel også placeret tættest ved udgangen, så man ikke skal bære dem så langt og samtidig ikke tager plads fra de andre varer i kurven.

Informationsarkitektur handler altså om at forstå brugernes adfærd og derfor må man tage udgangspunkt i, hvordan vi som mennesker forstår ting. Her er sproget et godt sted at starte, da sprog jo netop er en temmelig udbredt måde at kommunikere på. I sproget finder vi to principper: Princippet om lighed (paradigmatisk akse) og princippet om sammenhæng (syntagmatisk akse) – også kendt som ”kategori” og ”flow”.

Princippet om lighed bruges til kategorisering. En hund, en ørred og en ørn tilhører alle kategorien ”dyr”, men tilhører hver deres underkategori eller arter af dyr; pattedyr, fisk og fugl, der igen kan underinddeles i racer. Ting, der ligner hinanden, eller deler egenskaber, kategoriseres altså sammen på det niveau, hvor de hører til. Og netop her er sproget en meget god indikator for, hvordan mennesker kategoriserer ting. Oversæt dette til madvarer og du har supermarkedets hyldeopdeling. Oversæt det til websitet og du har din menustruktur.

Princippet om sammenhæng bruges til at danne budskaber. I sproget bruger vi dette princip til at danne meningsfulde sætninger. Jeg skal bruge bestemte typer af ord for f.eks. at danne sætningen ”Jeg drikker kaffe”. Sætningen ”drikker kaffe jeg” giver ingen mening, fordi rækkefølgen er forkert, mens sætningen ”Jeg mener kaffe” ikke giver mening, fordi ordet ”mener” ikke passer ind. Informationer skal altså placeres i den rigtige sammenhæng og rækkefølge for at give mening. På websitet kalder vi dette for ”flows”.

Kategorisering og sammenhæng er altså vigtigt, hvis man vil have et brugervenligt website, der understøtter ønskede flows – altså en bestemt brugeradfærd. Indholdet skal være struktureret ordentligt og der skal være et klart link mellem ting, der hører sammen. Og gerne i den rækkefølge brugeren skal bruge dem, så det både er let og fristende for brugeren at bruge og udforske websitet.

Lad os tage et eksempel:

Vil jeg f.eks. vide noget om en virksomheds miljøpolitik, går jeg ind under informationer om virksomheden, hvor jeg rigtigt nok ofte finder den ønskede information. Men der finder jeg også et direkte download link til deres rapport om emnet, der ligger i downloadsektionen, samt et direkte link til virksomhedens seminar om bæredygtig innovation, der er placeret under arrangementer samt selvfølgelig en præsentation og et købstilbud på deres kerneprodukt, der lever op til deres målsætninger.

Informationsarkitektur er altså ligeså relevant nu, som det var i 1976, da begrebet blev opfundet af Richard Saul Wurman. Og det er det, fordi det handler om vores måde at forstå og indgå i verden på. Derfor er informationsarkitektur ikke bare et spørgsmål om at sætte nok overskrifter, tilbageknapper og brødkrummer på sit website. Det handler om at sammensætte informationen på en sådan måde, at de rigtige informationer optræder de rigtige steder i den rigtige sammenhæng. Så giver det mening for brugeren og giver plus på bundlinjen. Eller sagt på en anden måde: Dit websites informationsarkitektur kan være forskellen på, om indkøbskurven er fyldt eller tom, når kunden står ved kassen.

Og selvom virkeligheden er mere kompleks, kommer nu som lovet i titlen, 10 billige tricks til en bedre web-navigation:

  1. Lav en liste over alle indholdssider på dit website.
  2. Giv hver side en værdi fra 1-5, hvor 1 er det vigtigste og 5 er det mindst vigtige.
  3. Kategoriser siderne efter princippet om lighed.
  4. Test om brugerne af dit website er enige i din kategorisering.
  5. Lav et sidediagram, hvor du i hver søjle placerer en kategori. Siderne med værdien 1 placeres øverst i hierarkiet, siderne med værdien 5 nederst.
  6. Link alle de relevante indholdssider med hinanden, efter princippet om sammenhæng.
  7. Tegn et flowdiagram over disse sammenhænge.
  8. Test om brugerne af dit website er enige i disse flows.
  9. Test om dine brugere kan finde rundt på sitet og finde dit indhold ved at give dem navigationsopgaver.
  10. Test om dine brugere kan se, hvad du vil med dit website og hvad der er vigtigt, ved at lade dem se på forsiden i 5 sekunder, hvorefter de skal kunne svare på, hvad siden handler om og hvad de kan få ud af at bruge den.

Og så husk, at dit website ALTID er i BETA, så selvom du mener at have fået en optimal informationsarkitektur på plads i henhold til de ovenstående tricks, så brug webstatistik og webanalyse til løbende at følge dine brugeres adfærd på websitet og juster løbende, således at brugeroplevelse og konverteringsgraden konstant optimeres.

Facebook og Firewalls

I Danmark var der sidste år 1,7 mio. danskere, der brugte de sociale netværk – eller ca. hver anden internetbruger herhjemme. Stort set alle sammen er på Facebook (95 pct. ifølge Danmarks Statistik), hvor de udveksler information, data og statusmeddelelser med hinanden.

Den sociale adfærd er en integreret del af netværksøkonomien, hvor produkter og services får en merværdi gennem de sociale netværk. I modsætning til den tunge (old school) industri-logik, hvor enhver er sig selv nærmest og viden var noget man holdt for sig selv, er netværkslogikken baseret på relationer og udveksling mellem de ’producerende enheder’ – det være sig mellem mennesker, mellem maskiner, og mellem mennesker og maskiner.

Mange virksomheder har allerede eksperimenteret med de sociale medier – især på Facebook og Twitter, hvor de er kommet flere skridt nærmere deres marked og forbrugere. Nogle af dem har endda gjort det med relativ succes – jeg nævner i flæng Dells Ideastorm og rabatkuponer på Twitter, Normann Copenhagen der inddrager hele paletten af sociale medier, Star Tour der bruger Twitter til last-minute bookings og information om nye rejsemål, Starbucks der bruger de sociale meder til at engagere sig med kunderne, KLM og Lufthansa der var de første luftfartsselskaber til at bruge #ashcloud tagget da vulkanskyen huserede, SAS der brugte Facebook til real-time opdateringer omkring flyafgange ved samme lejlighed, Ben & Jerry’s som via Facebook Connect integrerer deres website med FB, H&M, Vitaminwater osv. osv.

SAS fik ros under askesky-krisen for at informere rettidigt via de sociale medier.

SAS fik ros under askesky-krisen for at informere rettidigt via de sociale medier.

Enterprise 2.0
Virksomheder har med andre ord taget de sociale teknologier til sig – foreløbig især i deres bestræbelser på at engagere forbrugerne, slutbrugerne, der lever livet på Facebook, Twitter osv. Facebook fansider og kundeservice på Twitter er blandt succeshistorierne om virksomheders brug af de sociale medier. Det næste bliver, at de sociale medier flytter over på den anden side af firewall’en: Ind i organisationen, hvor de vil bidrage til at øge både produktivitet, business agility og innovationsgrad!

Ligesom vi har bevæget os fra det ”flade” og envejskommunikerende Web 1.0 til det udvidede og brugerinddragende Web 2.0, er vi derfor i fuld gang med at bevæge os fra industrialderens Enterprise 1.0 til det netværksoptimerede Enterprise 2.0 – en udvidet organisation, hvor grænserne er flydende og integrerede, selvforvaltende enheder udfører opgaver sammen – baseret på hurtige og agile samarbejdsformer, hvor man deler viden og information og anvender web-baserede komponenter.

Facebook som hub
Mod slutningen af 2008 lancerede Facebook ”Facebook Connect”, som gør det muligt for Facebook-brugere at logge ind på tredieparts websites med deres Facebook login. Det er ikke bare smart for brugerne, der ikke behøver at oprette en ny profil, det er også smart for den virksomhed, der ejer websitet, fordi Facebook Connect gør det muligt for brugerne at publicere nyheder, links og andre content-elementer direkte i deres respektive statusupdates, som på den måde bliver en kommunikationskanal for virksomheden og direkte ind i netværket af venner som en slags trojansk hest.

Ben & Jerry’s gør det muligt for is-affacinandos at logge ind via deres FB credentials og poste ”I Like” meddelelser, rating og shouts direkte i deres status-updates på FB (benjerry.com).

Ben & Jerry’s gør det muligt for is-affacinandos at logge ind via deres FB credentials og poste ”I Like” meddelelser, rating og shouts direkte i deres status-updates på FB (benjerry.com).

Senest har FB yderligere udvidet platformen ved at løsne ”Like” featuren, fra Facebook-sitet og gjort det muligt også at integrere dén direkte på siderne på sit eget website hvis man ønsker at give brugerne mulighed for at tilkendegive deres kærlighed til ens brand eller produkter gennem deres FB status-kanal. Det er en udvikling, som vil få kolossal betydning for hvordan vi driver forretning på internettet, men det er en helt anden historie (se fx hvordan levis.com integrerer Like-featuren for at få en idé om hvad der er i vente!).

Den sociale organisation
At vi grundlæggende er sociale individer med hang til at dele og udtrykke os selv er også trængt ind i virksomhederne hvor videndeling har været en udfordring i efterhånden mange år. I takt med væksten i viden-intensive jobs, er der kommet tilsvarende fokus på hvordan man kan aktivere denne (ofte tavse) viden hos den enkelte medarbejder, sprede den i organisationen og dermed opnå en højere fælles bevidsthed hurtigere.

Man skulle tro at intranettet ville være den fødte platform til at bringe medarbejderne sammen og dele viden mellem dem, men mange vil sikkert nikke genkendende til billedet af intranettet, der lever en støvet tilværelse som et kælderrum hvor man kun sjældent kommer – måske for at finde kontaktoplysninger på en kollega, ferieplaner eller medarbejderhåndbogen. Derfor er det bedste billede på den videndelende virksomhed stadig billedet af vandkøleren eller kaffemaskinen, hvor man mødes og udveksler et par bemærkninger – og viden.

Imidlertid er de store CMS-leverandører nu for alvor ved at se lyset. Allerede 2007-udgaven af SharePoint (MOSS 2007) indeholdt flere sociale features, og EPiServer har lanceret Relate+, ligeledes med henblik på at integrere sociale features, communities og email marketing i websites. Og med SharePoint 2010, der bliver lanceret d. 12. maj, sker der en klar opgradering af det sociale potentiale.

SharePoint lever op til sit navn
Med det nye SharePoint 2010 kan medarbejderne tage Facebook-oplevelsen med på arbejde og ind i organisationen. Blandt andet via en ny profilside, der har fået en overhaling og er blevet mere personaliseret og indeholder information om fx medarbejderens navn, titel, foto, kontaktinformation, uddannelsessted, fødselsdag, hobbyer og et resume af erfaringerne i virksomheden.

Centralt i SharePoint 2010 er den nye profilside.

Centralt i SharePoint 2010 er den nye profilside.

Profilsiden er bare ét element i SharePoints MySites feature, som desuden indeholder mikroblogs, muligheder for at tagge og rate eller bedømme content. Og ligesom på Facebook (og Twitter, og Linkedin, osv.) kan man også poste statusmeddelelser og dele oplysninger om aktiviteter som ”Forbereder kundemøde med teamet” med resten af organisationen. MySites har integration til Microsofts Business Connectivity Services, der gør det muligt at linke medarbejderes profiler til data udenfor SharePoint, fx et HR system.

Også integration med Wikis og blogs, som har fået tæsk for ikke at være tilstrækkeligt brugervenligt i MOSS 2007, er blevet forbedret i den nye SharePoint.

Innovation, produktivitet & business agility
De sociale teknologier kan på den måde hjælpe med at finde de rigtige medarbejdere til et givent projekt, ligesom de hjælper med at organisere og lokalisere interne data (blandt andet ved hjælp af tag clouds). Og ved nemmere at dele viden med hinanden, bliver produktiviteten øget. Videndeling skaber tillid.

SharePoint 2010 gør det muligt at tagge og rate stort set hvert eneste element – sites, dokumenter, videoer og blogindlæg. Og ligesom Facebook har SharePoint 2010 nu også sin egen ”Like” knap. Når brugere klikker på ”I Like It” bliver den pågældende side tagget for brugeren. Og ligesom det er tilfældet med Facebooks ”Like” bliver isolerede siloer på den måde knyttet sammen til en forbundet verden hvor content bliver bundet til brugere i en såkaldt social graf.

I en verden hvor mængden af information, der bliver produceret, nu overstiger verdens samlede kapacitet for at lagre den (alene i 2009 producerede vi mere data end i løbet af hele verdenshistorien frem til 2008), vil den sociale graf spille en stadig større rolle som ’trailblazer’ gennem datajunglen.

Denne måde at knytte data sammen på er de første skridt mod det semantiske web – Web 3.0 – hvor data får knyttet et ekstra betydningslag, som kan forstås af maskiner. Social computing indvarsler på den måde et nyt bevidsthedslag for organisationer på enterprise niveau, hvor data, information og viden kan indgå nye forbindelser på kryds og tværs og generere ny viden og nye indsigter.

Kommunikation i organisationen vil i højere grad blive knyttet til (og gemt sammen med) de relevante projekter og løbende blive kommenteret af interesserede medarbejdere (og måske også kunder og leverandører?). Det samler informationen i en kontekst og gør den både relevant og søgbar. Virksomhedens kommunikation bliver ikke-hierarkisk og dynamisk – alting kan kommenteres og rates af alle, alle har ret til en mening og har mulighed for at ytre den.

Det gør ikke bare kommunikationen til en konkurrencefaktor i forhold til markedet (hvis man anser spredning af information i organisationen som en konkurrencefordel). Med den sociale graf, der knytter specifikke elementer sammen med specifikke brugere, vil det blive tydeligere hvilke medarbejdere, der er de rette til en given opgave – og hvem der er virksomhedens virkelige influencers.

Som der stod i ledelsesresumeet af Forresters rapport om Social Computing allerede i 2006: ”For at blomstre i tidsalderen for Social Computing må virksomheder forlade top-down management og kommunikations-taktikker, og i stedet væve communities ind i deres produkter og services, bruge medarbejdere og partnere som markedsføringsfolk, og blive del af et levende net af brandloyalister.”

Det gælder såmænd stadig – både udadtil og indadtil.

Links:
http://www.mercurynews.com/ci_15009940?IADID=Search-www.mercurynews.com-www.mercurynews.com&nclick_check=1
http://blogs.forrester.com/roy_wildeman/10-05-06-social_computing_product_development
http://exectweets.com/2010/05/04/sharepoint-2010-puts-tags-to-work/
http://www.nonlinearcreations.com/blog/index.php/2010/05/05/sharepoint-2010-social-features-i-like/
http://mashable.com/2010/05/07/facebook-open-graph-ecommerce/
http://www.cio.com/article/527170/SharePoint_2010_Five_New_and_Improved_Features_?page=1&taxonomyId=3000
http://vlele.wordpress.com/2009/10/22/top-10-sharepoint-server-2010-features/
http://mashable.com/2010/05/05/facebook-open-graph-business/
http://www.version2.dk/artikel/10470-social-computing-er-danmark-bagud
http://www.kommunikationsforening.dk/Menu/Fagligt+nyt/Artikler/Fremtiden+hedder+social+computing
http://en.wikipedia.org/wiki/Social_computing
http://mashable.com/2010/04/22/social-media-iceland-volcano/
http://en.wikipedia.org/wiki/Enterprise_social_software

Nobody beats the ecosystem

Last week, I did a post about the new war between Apple and Adobe and all the commotion that followed since Apple changed the section 3.1.1 in the license terms for developing applications to the iPhone and iPad.

Now, a week later Mike Chambers, Manager of the Adobe flash platform, posts on his blog that Adobe will stop iPhone support in future versions in Flash CS, and the guys over at Unity post on their blog that the future seems uncertain for the Unity framework (possibly the best 3D framework for the iPhone).

In various blog posts around, there’s a lot of speculation on why Apple suddenly changed the terms. Even one guy claims the Steve Jobs replied his email.

But one thing stands in the clear. Apple wants the iPhone platform for themselves. And I’m pretty sure they will get it like that. All by themselves. Alone.

Still today, no companies have created an actual business critical mobile application. And the motivation for doing so has weakened dramatically, now the cross platform paradigm has died (one application for all mobile phones). This leaves the Apple app store for small silly games and whatever you can create as a developer for kicks and fun. But it leaves no room for the enterprise that wants to build a business on mobile application technology.

So when I, as a consultant have to guide our clients in how to leverage on mobile platforms, I have to say where the money in best spend, and with a framework where your needs can grow and your business can expand. And Apple just eliminated themselves from that position.

So who is gaining from this quest? Well it’s not going to be Apple in the long term. Of that I’m certain. Adobe has no devices to sell, even though they might have the best framework in AIR 2.0. That leaves Google and Android as the only player with the strength and weight to lead the way for the ecosystem. So as long as Google does not mess it up like Apple did, it’s clear that the Android platform has the best odds and is fittest for surviving as the first choice platform for the ecosystem. Apple seems to have forgotten that choosing a “starting platform“ from where you base application is originated, isn’t hardly a business decision for a CEO. This decision is much more likely to happen within the team of developers and is driven by leaders of the ecosystem. Nobody beats the ecosystem.

chuck_norris

Apple, Perseus og det mobile økosystem

Er Apple ved at slå økosystemet for mobil udvikling ihjel?

For tiden ruller den episke storfilm “Clash of the Titans” over biograflærrederne. Men man behøver ikke gå i biografen for at blive vidne til en kamp mellem giganter af nærmest lignende proportioner. Når globale kæmper som Apple, Google og Microsoft med flere nærmest dagligt går i kødet på hinanden om det digitale verdensherredømme, er det en kamp, der foregår på mange niveauer og på en række forskellige kamppladser.

En af disse kamppladser er det lukrative og eksplosivt voksende marked for smartphones og mobil marketing. Og den seneste udvikling i denne version af giganternes kamp udspiller sig lige nu på baggrund af Apples nyligt proklamerede lancering af deres version 4.0 af styresystemet til iPhone. En stor opdatering til den populære mobiltelefon, der åbner op for bl.a. multitasking og en række andre nye funktioner. Så langt så godt.

Men en meget interessant finte i Apple’s opdatering, som måske af nogen synes lille, men for andre tangerer til årets billede af liden tue, der vælter stort læs, er den lille, men ikke ubetydelige ændring, Apple har foretaget i sin licensaftale. En ændring, der betyder, at iPhone applikationer fremover kun må udvikles direkte til Apple’s egne iPhone API’er!

Og hvad så, kunne man spørge? Ja, én mulig konsekvens af dette lille juridiske – men tro mig helt igennem kalkulerede – snuptag fra Apple kan betyde, at det længe ventede gennembrud for mobil marketing endnu engang bliver udskudt.

Og hvorfor det? Primært fordi, en væsentlig grund til at udvikling til mobiltelefoner hidtil har været tricky er, at man har været nødt til at udvikle applikationer specifikt til næsten hver mobiltelefon på markedet. Tidskrævende, dyrt og usmart. Det har afholdt annoncører fra for alvor at kaste sig ind i udnyttelse af mobil marketing.

Derfor har en række softwarevirksomheder og udviklere verden over udviklet værktøjer, der giver mulighed for at udvikle kun én applikation, som så kan fungere på flere mobile platforme. Et udtryk for, hvordan moderne, digitale softwareøkosystemer virker og er til gavn for alle parter, både udviklere, annoncører, slutbrugere, giganterne selv og dermed også for verdensfreden.

Så mens hele udvikler-økosystemet har ventet på, at udvikling til mobile enheder fremover vil blive båret af samme præmis om frihed og åben adgang, som har drevet webudvikling og internettet til hvad det er i dag, så mener Apple altså noget andet. Det betyder f.eks., at iPhonen fortsat ikke vil understøtte Flash, som en af de øvrige giganter Adobe står bag.

Det kan synes som en farlig vej, Apple er slået ind på. Folkene i Cupertino, C.A. er med Steve Jobs i spidsen og deres række af succesfulde produktlanceringer gennem årene helt sikkert meget bevidste om egne evner. Måske endda grænsende til det arrogante. Men de er helt sikkert ikke dumme.

Min pointe er, at netop som vi står over for et længe ventet gennembrud for mobil markedsføring, så kunne jeg godt have undværet Apple’s tiltag, som ikke synes at gøre det hverken mindre tidskrævende eller billigere at udvikle mobile applikationer.

Og med den harme, som Apple har skabt langt ind i det globale udvikler-miljø, kan Apple være ved at dræbe det selvsamme økosystem, som de selv – uagtet deres størrelse – er dybt afhængige af. Og det synes jeg er svært uheldigt for alle parter.

Perseus, der spiller hovedrollen i “Clash of the Titans”, er nok søn af guden Zeus, men er ikke udødelig. Så selvom Steve Jobs og Co. for nogle tangerer gudestatus, så kunne en tur i biffen måske ikke skade.

Derfor skal du ALTID teste indholdet på dit site

Fakta taler tydeligere end subjektive holdninger, og derfor er analyseværktøjer en værdifuld nøgle til at forstå dine kunders ønsker. Se her, hvordan du gør.

Viden om og indsigt i kundernes adfærd på dit website på baggrund af fakta er det stærkeste udgangspunkt for at øge den forretningsmæssige værdi af dit website.

Med andre ord – øge antallet af ønskede konverteringer.

Med et webstatistiksystem måler du løbende, hvor effektivt dit website er til at drive konverteringer.

Men webstatistik fortæller dig ikke, hvordan du kan gøre indholdet på dit website endnu mere effektivt.

Test løbende dit indhold
Den viden kan derimod opnås ved løbende at lave test af indholdet på dit website.

Der findes i dag værktøjer som eksempelvis Google Website Optimizer (gratis!), som gør dig i stand til hurtigt og enkelt at teste et eller flere elementer af et websites indhold på dine brugere, mens websitet er live.

Det kunne for eksempel være i forbindelse med et re-design af dit website, hvor der er tvivl om, hvorvidt du skal bruge et forsidefoto fremfor et andet.

Her kan du lade 10 procent af dine besøgende bliver mødt af fotoversion 1, mens de resterende møder fotoversion 2.

Med testværktøjet kan du nu måle, hvilken af de to versioner, der konverterer bedst og så vælge den løsning som den endelige.

Det kunne også være placeringen eller farven på en knap, en alternativ navigation eller forskellige budskaber, du gerne vil have testet.

Oplagt, enkel og billig
En sådan test kaldes en A/B-test, mens en tilsvarende test af flere elementer på en side samtidig kaldes en multivariate test og i den digitale verden er test som disse en af de mest oplagte, enkle og billigste veje til at øge det forretningsmæssige udbytte af dit website.

Og ikke mindst en af de mest effektive metoder til at eliminere at subjektive holdninger bestemmer, hvad der er rigtigt. En situation som, jeg tror, alle kan nikke genkendende til.

Test, eksperimentér, ja ligefrem leg dig frem til, hvad der bedst driver dine kunder til at konvertere.

Det fantastiske i den digitale verden er netop, at vi hurtigt kan justere vores elementer og så teste dem for at se, hvad der virker bedst.

Vi kan nemt og hurtigt afprøve ideer og næsten lege os frem til de bedste løsninger.

For hvem ved bedre end dine kunder?

Det drejer sig nemlig ikke om din eller chefens mening.

Det kan kun dreje sig om, hvad dine kunder reelt gør.

Det er trods alt dem, der lægger de kroner i jeres kasse, som i sidste ende betaler både din og din chefs løn.

Viden, der bliver hentet fra løbende optimeringstest, kommer altså sammen med andre videnskilder, både eksterne og interne, til at drive beslutningsprocessen.

Du får indsigt på baggrund af mange personers faktiske adfærd på dit website og ikke på en enkelt persons mening.

Selv de erfarne kan kun gætte
Hvor erfaren og dygtig den person end måtte være, så vil personen kun kunne gætte på, hvad der virker.

Facts er sværere at feje af bordet, og med fakta, der stammer fra test, kan du få de argumenter, der skal til for at få ørenlyd på direktionsgangen og forhåbentlig bane vejen for eliminering af det, vi kalder HIPPO-effekten, hvor det er Highest Paid Person’s Opnion, som bestemmer.

For hvad er det værste, der kan ske? At ens egen mening bliver ligegyldig, hvis en test viser, at et alternativ til din mening giver – mere mening?

Mobile cross platform died with Apple and the iPhone

Mobile cross platform died with Apple and the iPhone

Yesterday Apple launched the 4.0 release of their operating system for for the iPhone.
A great update to the popular mobile phone enabling multitasking and other new features.
However, nobody seemed to notice the small, but significant change in the license agreement section 3.1.1.

Previously the line read:
3.3.1 — Applications may only use Documented APIs in the manner prescribed by Apple and must not use or call any private APIs.

The line now reads:
3.3.1 — Applications may only use Documented APIs in the manner prescribed by Apple and must not use or call any private APIs. Applications must be originally written in Objective-C, C, C++, or JavaScript as executed by the iPhone OS WebKit engine, and only code written in C, C++, and Objective-C may compile and directly link against the Documented APIs (e.g., Applications that link to Documented APIs through an intermediary translation or compatibility layer or tool are prohibited).

So why the buzz.? Basically the one major reason mobile development is so tricky, is you have to create one unique application for almost each phone on the marked. So it is nothing like developing applications for the browser, where you can create one application and that will work in most browsers.
The mobile developers have to create a brand new application from scratch for almost every type of mobile phone out there. Both time consuming, expensive and just plain stupid.
And naturally software vendors around the globe started facilitating tools for developers that allows you to create one mobile application that will work on several mobile phones. A great initiative for everybody, both developers, clients, technology and world peace. :-)

However, Apple seems to disagree. With the new OS for the iPhone the conditions has changed. Apple insists that applications for the iPhone have to be specifically made to the Apple platform.

This will without a doubt result in furious 3.party software houses that overnight loses their entire business, and it is a serious breach in the ecosystem that binds the application community together.

But Apple must be thinking they can effort it. Cutting off the 3.party ecosystem, also means cutting off potential new clients and new projects. The Apple app store is overfilled with software, however only a few of the applications has actual value. One of the most downloaded apps from the app store is still the “flashlight” that turns your iPhone into a flashlight by lighting up the display. Hardly an application we can’t live without.

My point is, we are only in the beginning of the new mobile age, and Apple already thinks they own the thing. It is crucial for everybody in the business, to keep the ecosystem intact, despite the challenges and fight for marked shares. Maybe today apple has the most successful app store. But it is most unlikely that the rest of the industry will sit on their hand doing nothing about it.
What Apple thinks is a clever shortcut to maintaining their marked shares, can easily be a foolish short sighted act. You just can’t build a new ecosystem overnight, and burning your bridges once, causing the 3.party vendors tremendous pain, does not go unforgotten.
I sincerely hope Apple will change this section 3.1.1 back to the original conditions. It’s shortsighted, and it will haunt Apple forever forward.

Kundesupport der forværrer eller forløser

Forleden skrev jeg en småsur mail til kundeservice på et website, der havde trukket penge for et abonnement, jeg ikke var enig i at have oprettet. På sitet kunne jeg logge ind, men ikke se historikken for mit abonnement, så jeg kunne derfor ikke afgøre på egen hånd, om det var min eller deres fejl.

Under deres spørgsmål & svar sektion havde jeg set, at jeg kunne forvente svar inden for 48 timer. Men “svaret” på min småsure mail blev, at jeg kunne forvente svar senest om 10 dage. Hvilket ikke gjorde mig mindre småsur!

God og effektiv online support er et vigtigt element i en god brugeroplevelse:
- For brugeren, der får en god oplevelse, og derfor oftere vender tilbage til sitet og anbefaler det til andre
- For forretningen, der fx sparer telefonopkaldene til kundeservice, fremstår troværdige og får flere tilfredse kunder

Nu står jeg tværtimod uforløst, og der er stadig 7 dage, til jeg får svar på min mail.

Til gengæld fik min mand for nylig god support via Twitter, da han havde skrevet et småsurt offentligt indlæg (det ligger åbenbart til familien) om programmet TweetDeck, som han ikke kunne få til at virke, og derfor ville droppe at bruge. Fem minutter efter skrev en Community Manager fra TweetDeck uopfordret til ham for at løse problemet, efter en time var det løst, og kunden tilfreds:

Twitter support

Dette er et genialt eksempel på anvendelse af sociale medier til support. Jeg læste for nylig en artikel på Kommunikationsforum, hvor Asger Liebst netop argumenterer for, hvor vigtigt det er som virksomhed at være en del af de sociale medier, frem for at sidde uden for og overvåge dem. Spørgsmålet er selvfølgelig, hvilke socialt medier man som virksomhed skal bevæge sig ind på – Twitter er jo helt oplagt til en virksomhed som TweetDeck, der er en browser for, ja Twitter.

Men fremtidens markedsandele skal vindes på nettet, så det gælder om at komme ind i kampen og afprøve det væld af muligheder, det giver – Og her ser jeg klart sociale medier som et oplagt forum for online support. Giv modstanderne ordet, for de har det allerede! Og jeg har stadig 7 dage til at hidse mig yderligere op ;-)