For nogle måneder siden strikkede Adobe en såkaldt “headless” flash player sammen, kodenavn : “Ichabod” (Ichabod er navnet på den hovedløse ridder i Washington Irvings fortælling “The Legend of Sleepy Hollow”).
Google har sammen med Adobe benyttet den seneste tid på, at få Googles spider til at crawle swf-filer med Ichabod headless flash player, og det ser nu ud til at være lykkedes.

Ichabod er i stand til at interagere med flash applikationer på lignende måde som et menneske ville gøre. Hvilket måske ikke umiddelbart lyder overvældende eller banebryddende, men er et kæmpe fremskridt frem for tidligere metoder for indexering af swf-formatet, så som “swf2html” der altså indtil fornylig var et at de eneste alternativer for søgemaskinernes indexering af flash formatet.
Med Ichabod træder flash ind i de voksnes rækker, hvad angår SEO, og det vil nu ikke længere være et “No-go” at præsentere forrertningskritisk content i flash player, og “frygten” for at de dyrt indkøbte rige internet applikationer, ikke vil blive indexeret er ikke længere noget vi behøver tænke på i samme udstrækning. Spørgsmålet er bare, hvor høj en pagerank google selv vil takserer flash/Ichabod content vs. html content. Det må tiden vise…

En interessant techvideo viser på youtube en test af både swf2html og Ichabod.

Et kig i krystalkuglen viser, at internettet bevæger sig med syvmileskridt mod sin tredje inkarnation. Efter Web 1.0 og Web 2.0 kommer turen snart til Web 3.0, og forandringerne bliver mindst ligeså dybe som ved de to foregående udviklingstrin.

For at kunne sige noget om fremtiden er det nødvendigt at vide noget om nutiden. Fremtidsforskning handler typisk om at finde tendenser man vil se særligt eksponeret i fremtiden – som vil præge den og bære den – i det mindste set herfra nutidens tågede udsigtspunkt.

Teknologi-regimer
Vores tids dominerende teknologi er mikroprocessoren. Det er en tidsalder som blev indstiftet i 1971 med lanceringen af Intels 4004. På størrelse med en fingernegl og med samme kapacitet som verdens første elektroniske computer, ENIAC, som i 1946 fyldte et helt lokale og mere end 18,000 radiorør.

Til sammenligning indeholder Intels Core2 Extreme processor omkring 820 mio. transistorer, eller mere end 350,000 gange så mange som der var i 4004’eren!

Mikroprocessorens tidsalder er ifølge økonomen Carlota Perez blot det seneste af en række teknologi-regimer, der begyndte med den Industrielle Revolution i England i 1771 og gennem 40-60 år lange udviklingsperioder har ført os gennem Damp og Jernbane Tidsalderen (1829-1873); Stål, Elektricitet og Konstruktions-tidsalderen (1875-1918); Olie, Automobil og Masseproduktions-tidsalderen (1908-1974); før Informations- og Telekommunikations-tidsalderen som nævnt blev indstiftet i 1971. Hvornår dén ender er umuligt at svare på, men hvis frekvensen med de 40-60 år holder stik, varer den en rum tid endnu.

fra Seeking Alpha

Som det fremgår af ovenstående figur, består et teknologi-regime af to overordnede faser: Installation og Deployment. Installationsfasen er begyndelsen: 20-30 år hvor overdreven investering til sidst fører til en boble og et krak – primært fordi den ny teknologis udbudspotentiale er meget større end efterspørgslen. Markedet kan simpelthen ikke leve op til forventningerne. Det er boblens logik, og derfor ender den første fase med et krak, en finanskrise (!) og bestræbelser på at regulere for at bringe samfundet og teknologien på den samme side.

I den forbindelse er det interessant at bemærke de mange sværdslag der for tiden udkæmpes omkring digital kopiering (det svenske Piratparti har netop sat sig til rette i EU parlamentet), privacy m.v.

Vendepunktet
Her står vi nu. I vendepunktet, vadestedet, der tegner overgangen fra de bristede illusioner til indfrielsen af det sande potentiale. For det kommer! Ikke bare er der – som enhver investor og aktieanalytiker vil skrive under på – altid lys for enden af tunnelen, der er også alle muligheder for, at den tid vi går ind i kan blive en sand guldalder for det teknologi-regime vi befinder os i!

Hvornår det sker, vil jeg afholde mig fra at gætte på – Nordea siger jo at det begynder efter sommerferien, men der kan være andre som har andre meninger.

Sikkert er det dog, at hvis den (forestående?) Deployment fase skal blive til en ægte guldalder, med fuld udnyttelse af infrastruktur og vækst i produktionen, så kræver det udvidelse af markeder, stordriftsfordele og spredning af paradigmets innovationer – det sidste – spredning af kombinationer af innovationer – er den enkeltfaktor som har størst betydning for en betydelig vækst.

fra Seeking Alpha

Diffusion & Skalafordele
Kigger vi, som gode fremtidsforskere, på fremskrivninger for anvendelse, så tyder de på en udvidelse af markedet:

Med 1,5 mia. mennesker online, 200 mio. brugere på Facebook, 30 mio. daglige uploads på fototjenesten flickr.com, 370 mio. Skype-brugere m.m. så er der allerede et solidt marked derude. Når man så tager i betragtning, at der er udsigt til en 6-dobling af IP-trafikken fra 2007 til 2012, plus en fordobling af den mobile datatrafik hvert år frem til 2012 (jf. Trendreport 2009), så bliver det endnu mere sandsynligt, at markedet vil blive større.

Hertil kommer den egentlige spredning af de ’kombinationer af innovationer’, som spiller en afgørende rolle for muligheden for vækst. Her tænker jeg især på Internet of Things, ’tingenes internet’ hvor flere og flere net-enabled devices vil kunne kommunikere online; på RFID; på intelligente biler (se fx denne artikel i The Economist), bygninger, tekstiler, madvarer, kunstudstillinger osv. Vi går en fremtid i møde hvor lokation og miljø vil være elementer i nye services. Der er mao. udsigt til nok en stramning af konvergens-skruen – sammensmeltning af medierne – og den vil i stigende grad have retning mod den enkeltes behov.

Individualisering 2.0
YouTube, Facebook, Del.icio.us, Last.fm og masser af andre Web 2.0 tjenester fungerer som en personlig brand kanal. De videoer vi uploader, vores status updates, bookmarks, og den musik vi hører, deler vi i stor stil med andre mennesker. Og signalværdien af vores online ’forbrug’ kommunikerer vi sammen med det egentlige indhold (eller også er det denne signalværdi som er det egentlige indhold? – er det Linda eller Balstyrko som topper vores hitliste på Last.fm?).

Vi kommunikerer i allerhøjeste grad gennem den information, vi udvælger og publicerer. Og vi gør det i stigende grad gennem personlige devices som altid er online (Nokia forventer fx at blive verdens største leverandør af ”Wi-Fi enabled devices” i år). Nogle taler ligefrem om life caching som et regulært begreb – ønsket om at dokumentere sin gøren og laden uden andre krav til kvaliteten end at det skal have relevans. For mig selv.

Der bliver flere og flere digitale kontaktpunkter, der kan opsamle viden om os. Essensen af vores personlige brand kan oversættes til en kombination af købsmønstre, interesser, værdier, præferencer osv. Og det bliver den. I første omgang af vores peers, i næste omgang af folk, der gerne vil sælge os deres varer. Og i tredje omgang af maskiner.

Vi er skridtet efter mass customization, der tilpasser produkter efter den individuelle smag (indenfor rammerne i det tilbudte ’solution space’, vel at mærke!). Her gælder det om at ramme den individuelle smag på en prik.

Cloud kapacitet
I 1981 kostede det 700 $ pr. megabyte at opbevare data. I dag koster det 0,002 cent. Prisfaldet på storage har betydet, at vi i dag ikke længere smider data ud i nær samme grad som de af os der er over 30 kan huske vi kæmpede med gennem 1990’erne. Det er ikke nødvendigt. Samtidig fortæller Moores lov, at kapaciteten bliver fordoblet ca. hvert andet år.

fra Wikipedia

Begge dele har haft stor betydning for udbredelsen af Web 2.0, hvor forretningsmodeller typisk er bygget op omkring komplekse datasæt og brugerdeltagelse som man så tilbyder services på. Det er data, der driver forretningen, som Google så tydeligt har vist. Og selvom det er billigt, behøver man nu ikke længere at investere i en stor maskinpark for at kunne opbevare og knuse data.

Cloud computing, der har givet anledning til begreber som software-as-a-service, platform-as-a-service, gør det tværtimod muligt at købe præcis den kapacitet eller service man har brug for hos en af de mange server farms, der skyder op. Og så er vi tilbage ved stordriftsfordelene.

Forstå kunderne forlæns!
Da Microsoft lancerede Bing – deres nye søgemaskine – skete det med en stort anlagt reklamekampagne, der blandt andet søgte at positionere Bing som en ny type søgemaskine (en decision engine), der giver mere relevante svar end ”de gamle” søgemaskiner (læs: Google). ”We don’t need queries and keywords if they bring back questions and confusion”, siger den indtrængende voice-over blandt andet, og dén bemærkning tegner et fint billede af internettets igangværende udvikling.

Microsoft er ikke de eneste der har opdaget, at nettet er en tikkende informationsbombe, og at de vi – brugerne – dybest set har brug for er svar på vores spørgsmål. Hvor andre søgemaskiner returnerer millioner af links på vores forespørgsler, forsøger Bing i stedet at indsnævre feltet af mulige svar. Lidt det samme gør Wolfram Alpha, som er en slags videnskabelig søgemaskine, hvor man kan indtaste et spørgsmål og få besvaret det.

Af samme grund har Googles interesse for Twitter også været genstand for en del opmærksomhed, for Twitter har præcis hvad Google mangler. Som de skrev på TechCrunch, så ligger Twitters egentlige værdi i search. Twitter er nøglen til den bedste real-time database og søgemaskine på nettet, ”and Google doesn’t even have a horse in the game”.

Mønstergenkendelse
Internettet står ved en skillevej. Den vej vi kommer ad er præget af kendskab til kunderne ud fra historiske data. Den vej vi er i færd med at slå ind på vil være kendetegnet ved relationer med kunderne ud fra vores evne til at forudse deres behov.

I en marketing kontekst betyder det, at vi bevæger os bort fra den hidtil hellige gral – real demand – for i stedet at søge mod ægte behov – true needs – hvor predictive-analytics modeller kan optimere kundens interaktion ved alle kontaktpunkter og anbefaling er den næste killer app.

Semantisk web
En sådan udvikling indebærer en strukturel evolution af internettet, der betyder at vi bevæger os bort fra fx klassisk CRM, med Behavioral Targeting som en trædesten på vejen til et såkaldt Semantisk Web. Når nettet bliver semantisk, bliver der tilføjet et ekstra lag af mening eller betydning. Data bliver udvidet til at omfatte forbindelser mellem data, og information bliver på den måde til viden.

Web 1.0 - 3.0

Når nettet bliver semantisk skaber vi mening i informationen på en måde som kan forstås af maskiner. Vi kan skabe ontologier og på den måde kategorisere, anvende og automatisere det vi véd. Og dét bliver mere! I stedet for fx kun at kunne læse 25 tidsskriftartikler igennem på en måned og skabe sammenhæng i dem, så vil vi – med maskinens hjælp – kunne se sammenhænge mellem (i princippet) alle verdens tidsskriftartikler.

Derfor vil vi også se flere redskaber til håndtering af større og mere komplekse datasæt i fremtiden, for evnen til at skabe mening af data vil blive stærkt efterspurgt. I første omgang vil vi som den spæde start på dette nye Web 3.0 se bestræbelser på at give brugerne bedre oplevelser, mere fleksible mash-up systemer og andre forbedringer af Web 2.0. Allerede nu finder vi fx semantiske wikis.

Ikke bare vil vi få fantastiske muligheder for at målrette vores kommunikation og produkter mod vores egentlige behov, på baggrund af analyser af værdier, interesser, venner, præferencer, købshistorier osv. osv. Med den revitaliserede evne til at se nye sammenhænge vi vil også nå et nyt bevidsthedstrin, der åbner mulighed for at løse kræftens gåde og andre af livets store spørgsmål.

Husk nu bare at holde fast i the element of surprise – det som adskiller os fra maskinerne..

I Japan er det nu muligt at målrette radioreklamer helt ned på individniveau. Det kan lade sig gøre via dataindsamling og analyse af brugernes medieadfærd, hvorefter en statistisk udregning sandsynliggører hvilke budskaber der bedst kan målrettes den enkelte lytter – f.eks. ud fra hvor lytteren befinder sig.

Det er den nye digitale revolution som er ved at udfolde sig og en indikation på hvad vi har i vente de kommende år. Interessant er det også at se at gamle medier (som radio og TV) ved hjælp af ny indpakning (webbaseret eller digitaliseret) måske alligevel har en chance mod det ellers alt dominerende Internet.

Generelt kan man måske ikke engang rigtig kalde Internettet et medie længere, men måske nærmere en transmissionsmetode som kanaliserer information ud i et hav af forskellige digitale medier: Mobiler, TV, Computere, Billboards, radio, e-books mv.

Massekommunikation via de digitale medier har været svært dominerende i mange år, men vi står nu muligvis overfor en helt ny æra indenfor digital kommunikation båret frem af begrebet ”behavioural targeting”.

Behavioural Targeting er digital kommunikation tilsat intelligens og segmentering. Det drejer sig om at indsamle data om mediebrugernes adfærd og herudfra udtænke hvilke informationer de statistisk set kunne tænke sig at være interesseret i, for på den vis at sende den information i hovedet på brugeren.

I tilfældet med de japanske radiostationer muliggøres dataindsamling gennem at brugerne abonnerer på en digital programpakke, oftest i sameksistens med både digital TV og Internet. Et program rapporterer adfærd tilbage til medieudbyderen, som samkører data med persondata, digitalabonnement, IP-adresse mv. Uhyggeligt, vil nogle danskere sikkert tænke, men de japanske brugere elsker det.

Behaviorial Targeting fænomenet går sin sejrsgang verden over båret på den økonomiske krise og virksomhedernes fokus på at maksimerer udbytte for færre udgifter. Og det modtages også godt af mediebrugerne som igennem mange år har været træt af stadig flere irrelevante budskaber, uinteressante reklamer i postkassen og larmende internetbannere.

Netop på www. ser det udtil at ”behavioral targeting” står overfor den hurtigste udbredelse. www. som medie har altid stukket en pind i hjulet på massekommunikation. Brugerne er langt mere egenrådige over hvilke informationer de har lyst til at modtage på internettet og når ordet er frit har massekommunikation oftest fået en snert af spam over sig.

De seneste år har www. modnet sig til et to-vejs kommunikationsmedie, et ”broadcast yourself” medie, dog med mulighed for altid at kunne krybe tilbage til anonymitetens stilhed. Det er blevet vores foretrukne måde at hente information på.

Radio, TV og printede medier synes at have deres dage talte, men nu ser det måske alligevel ud til at vi kan regne med dem lidt endnu. Med digitalisering er nye muligheder opstået.

Behavioural Targeting vil ikke blive massekommunikationens endeligt ( i hvert fald ikke lige med det samme), men vi går en tid i møde hvor vi snart vil se på massekommunikation med rynken på næsen – som noget gammeldags og uintelligent. Den intuitive kommunikation skal igennem en tilpasning. Mange reklamefolk vil sikkert se tilbage på dens storhedstid med et smil på læben, for der er langt færre penge i behavioural targeting og langt mindre prestige, da der simpelthen er færre der modtager budskaberne.

Det er vel lidt ligesom dengang at kabeltv kom til landet – så var det slut med at alle i kantinen havde set det samme i TV. Det er min mor f.eks. aldrig kommet over….

Behavioural Targeting vil ændre mediebureauer og marketingafdelinger til uigenkendelighed. Alle virksomheder der værner om sine kunder og søger økonomisk vækst vil have en Business Intelligence afdeling. Jeg vil tro vi vil opleve dette allerede indenfor de næste 3-5 år.

For os der arbejder med medier drejer det sig om at se mulighederne i den nye digitale revolution, tænke kreativt og innovativt, og se vores kunders forretningsmuligheder blomste.

Change is good, but be the first to change! Vi må opfordre vores kunder til at være opmærksomme på udviklingen og se mulighederne. Danske virksomheder er først lige begyndt at høre om behavioural targeting, tænke på webanalyse og Business Intelligence – men verden står ikke stille. Flere danske virksomheder vil blive sendt til tælling af intelligente konkurrenter, som tænker ”smart not art”.

Start med at booke et inspirationsmøde om ”behavioral targeting” og hør hvordan din virksomhed kommer i gang. Kontakt Thomas Kruse på thomas.kruse@valtech.dk eller mobil 22 55 51 66

Sidste år deltog jeg på konferencen jboye08, og som altid, når man får inspiration fra dygtige og kompetente mennesker, er der nogle oplevelser som bliver hængende lidt længere end andre. Et af disse emner var et indlæg omkring search af Martin White.

Det der gav stof til eftertanke, var ikke alle problemstillingerne omkring søgning (dem er der mange af) og tro mig, det ved Martin White meget om. Men det er i højere grad, hvor lidt vi bruger den viden, som søgningen på vores websites og intranets giver os. Hvor mange bruger searchlogs aktivt, hvis man overhovedet har dem aktiveret?

Prøv at gennemgå dine logs, eller bare brug lidt tid på at analysere de søgedata dit webstatistik værktøj giver dig, og se hvad der søges på. Her vil du med garanti finde nogle spændende ting. Du kan opleve at sider som du mener er helt i top, findes via søgning frem for gennem navigationen (informationsarkitekturen). Dette fordi brugerne benytter andre ord for indholdet, end det som du/I mener bedst beskriver det konkrete indhold. Så er der tid til at reviewe det aktuelle content.

Et andet eksempel er en spændende opdagelse som jeg stødte på tidligere i år. Ved gennemgang af hvad brugerne på et website søgte på, fandt vi ud af, at 40 procent af de søgninger der blev foretaget var på branchekoder for varer. En åbenlys indikation af, at brugerne ikke kunne finde de produktdata som de havde behov for, da der ikke var mulighed for at finde produktbeskrivelser på denne måde. Årsagen til, at dette ikke var blevet synligt tidligere, var at der blev søgt på mange forskellige produktkoder, hvorved disse søgninger aldrig kom op i “top 20″. Men samlede man alle søgninger på branchekoder til én post, viste det sig altså at de udgjorde 40 procent af alle søgninger på sitet!

Opgaven er måske ikke den mest spændende, da det er “kedelig” dataanalyse, men søgedata giver dig de bedste indikationer over manglende funktionalitet, eller uhensigtsmæssig udarbejdet indhold, så der er ingen vej udenom.

2009 vil for mange blive husket som en kristetid, hvor budgetter blev drastisk beskåret, og der i løbet af året måtte gennemføres en revision af virksomhedens fokus, om ikke på strategisk niveau, så som minimum på de taktiske og operationelle niveauer.

For aktiviteterne på web, bør det dog ikke være ensbetydende med, at alle initiativer udsættes på ubestemt tid. Og hvorfor så ikke det, tænker du måske?

Hvis du har en online strategi (Internet, Extranet og Intranet), har du en langsigtet plan for udviklingen af disse, og netop sådanne planer lider ofte i krisetider. Men strategier for de online aktiviteter, bør netop ikke kun være langsigtede. Efter udmeldingen af det reviderede strategiske/taktiske fokus, bør du starte med at spekulere over, hvordan netop jeres online aktiviteter, kan understøtte de nye fokus områder. Hvis f.eks. fokus er at tiltrække nye kunder, kan jeres website være en meget vigtig spiller på dette område. Hvis fokus er på optimering af processer, bør dit Intranet være et central element, og hvis det er sikring af viden, fordi I har måtte afskedige mange medarbejdere, er Intranettet måske også det bedste værktøj til løsning af dette. Brug gerne dine samarbejdspartnere til at afdække, hvilke initiativer som kan være interessante for netop din virksomhed – og tro mig; der er ingen ledere der ikke vil forsøge at finde budget til de bedste business cases selvom vi er i en krisetid.

Så det er blot et spørgsmål om, at du virkelig ligger dig i selen, for at undersøge hvorledes dine online ansvarsområder, kan bidrage positiv til virksomhedens nye fokus. Altså ikke kun et spørgsmål om at spare, men i højere grad, et spørgsmål om at bidrage aktiv med løsninger, der kan hjælpe din virksomhed ud af krisen!