Drop drillemenuen

Noget af det værste jeg ved med drop-down menuer er, at de nogle gange driller ved at forsvinde, inden jeg når at bevæge cursoren ned til det relevante menupunkt. Eller at et lillebitte utilsigtet sving med cursoren forårsager samme utilfredsstillende resultat.

Jo flere fold ud muligheder der er i en drop-down menu, jo værre bliver det – især hvis man endelig er kommet ned til det nederste niveau og vips, en lidt usikker hånd og man må gøre det hele om igen. Følelsen af, at korthuset falder sammen, lige inden man lægger det sidste kort på værket, er utilfredsstillende. Min brugeroplevelse har fået en ridse i lakken.

Alligevel er der én form for drop-down menu jeg gerne vil slå et slag for. En såkaldt mega drop-down menu driller nemlig ikke på samme måde, som så mange andre. Tværtimod giver den brugerne af store og informationstunge sites muligheden for at få en nem oversigt over sitets mange emner, uden krav om en hurtig og sikker hånd. Mega drop-down menuer scorer desuden højere end visse andre, når de brugertestes (Jakob Nielsen’s Alertbox, March 23, 2009)!

En mega drop-down grupperer de forskellige muligheder for navigation, og man kan endda få plads til at benytte illustrationer, hvis man ønsker det:

Office123

Office123, made by Valtech

Jeg er selvfølgelig ikke den eneste der har skrevet noget om dette emne. Vil du læse mere og måske også om nogle mere tekniske detaljer, så kig nærmere på:

Smashing Magazines artikel: Designing Drop-Down Menus: Examples and Best Practices

Jakob Nielsens artikel: Mega Drop-Down Navigation Menus Work Well

Leave a Comment