Monthly Archives: October 2009

E-handel: undgå utilfredse kunder og forladte indkøbsvogne

Vidste du at omkring 60% af alle online indkøbsvogne bliver forladt, inden de kommer til kassen – og langt de fleste allerede før check ud processen? At det er så mange kom lidt bag på mig da jeg læste det i Smashing Magazine. Tænk på alle de produkter der befinder sig i disse indkøbsvogne og ikke bliver købt!

Jeg har dog selv bidraget til denne statistik, og det hænger tit sammen med to ting: usikkerhed om produktdetaljer og bøvlede check ud processer. Jeg vil vove at påstå, at en forladt indkøbsvogn tit er forbundet med en dårlig kundeoplevelse.

En ting kommer man i hvert fald ikke udenom: hvis en indkøbsvogn ikke skal vrages før målstregen, er det ikke nok at anskaffe det rigtige software og fylde en database med produkter. Kundeoplevelsen er nødt til at komme i fokus, for det er den, der har den afgørende effekt i sidste ende.

En god kundeoplevelse indebærer bl.a., at kunderne ikke tvinges til at tænke; de skal nemt og sikkert kunne søge, browse og finde, for derefter hurtigt og uden ekstra overvejelser checke ud, betale og vente på, at postmanden kommer forbi (og helst kunne følge med på nettet præcis hvornår han kommer).

Der findes mange gode fifs til at fremme den gode kundeoplevelse, og et drømmescenarie kan være som følger:

Drømmescenarie – sådan bør det være

Når en kunde ankommer til dit e-handelssite, finder han hurtigt det ønskede produkt. Dette fordi din søge- og browsestruktur er gennemtænkt og understøtter netop denne proces til fulde med bl.a. velovervejet kategorisering og navngivning (informationsarkitektur), en god søgemaskine, gode filtreringsmuligheder etc.

Kunden tænker nu ikke på andet end det produkt der vises på skærmen, der på grund af den gode placering umiddelbart er i kundens fokus – alt andet er nemlig sekundært! Produktbeskrivelsen er kort og enkel, billederne er klare og informative, evt. understøttet af video og interaktive elementer, og sammen svarer det på kundens spørgsmål til produktet.

Derudover er der tydelige ”call to action” elementer, f.eks. en stor og tydelig ’Tilføj til indkøbsvogn’ -knap, således, at kunden ubesværet kan lægge varen i indkøbsvognen. Og så er der, ligesom i offline verdenen, relaterede produkter han kan udforske videre og evt. snuppe med.

Når kunden lægger varen i indkøbsvognen bliver han værende på produktsiden, men ser, at varen bliver tilføjet og hvad han skal betale for den – også hvad det vil koste ham at få den bragt hjem.

Nu har kunden fundet det, han er ude efter (og måske mere til) og står med varerne i den ene hånd og kreditkortet i den anden, skal det gå som smurt. Trin 1: oversigt over ordren vises og personoplysninger indtastes. Trin 2: ordren kan kontrolleres, godkendes og bestillingen flyver af sted. Kunden ved nu, at næste gang han skal handle noget på dette site, er det nok at indtaste e-mail eller telefonnummer, så fremfindes de nødvendige oplysninger automatisk. Han behøver ikke at bruge unødig tid på at oprette en profil.

Således slutter dette groft opridsede drømmescenarie for et godt købsflow og en god kundeoplevelse. De bagvedliggende detaljer, der ikke er udpenslet her, spiller en vigtig rolle – hvorfor en succesfuld kundeoplevelse er betinget af et godt og grundigt arbejde med bl.a. informationsarkitektur, interaktionsdesign og visuelt design.

Vil du læse mere om e-handel og kundeoplevelser kan jeg bl.a. anbefale følgende artikler:

What people see before they buy: Design guidelines for e-commerce product pages with eyetracking data

15 Common Mistakes in E-Commerce Design

5 Universal Principles For Successful eCommerce-Sites

Amazon: No Longer the Role Model for E-Commerce Design

Microsoft Surface officielt frigivet til det danske marked

Tidligt i morges, den 6. Oktober er Microsoft Surface blevet officielt frigivet til det danske marked. Valtech har som én af de eneste konsulenthuse i Danmark allerede konceptudviklet på forretningsmulighederne med Microsoft Surface og har ligeledes allerede erfaringen med at udvikle i softwaret bag løsningen.
Microsoft Surface er et ”touch screen” bord i bedste ”minority report” stil, som primært kan bruges til at skabe overblik over komplekse problemstillinger. Microsoft Surface er godt egnet til rådgivningssituationer i f.eks. boligsøgning & boligpræsentationer, finansrådgivning, planlægning og udvikling af marketingkampagner, eller visuelle præsentationer af arkitekt eller ingeniørprojekter. Men mulighederne er mange.
Microsoft Surface er et socialt medie, der både kan understøtte formidling og styrke kundekontakten. Derudover er det også sjovt at arbejde med. Således er der også i hotel og restaurationsmiljøet fundet en kundegruppe til Microsoft Surface. Hotelkunder og concierger hos Sheraton Hotelkæden bruger i dag Microsoft Surface til at søge og finde oplysninger om seværdigheder og spisesteder i byer som New York, LA og Miami – og i Las Vegas, London og Paris er der opstået et nyt ”Play, flirt and tell” barkoncept baseret på Microsoft Surface. Microsoft Surface bringer simpelthen barens kunder tættere på hinanden og gør turen i byen sjovere.
For den innovative bank kan Microsoft Surface bidrage til at formidle indsigten i økonomisk komplekse situationer og det bringer ofte rådgivningen mellem bank og kunde ned i kundens øjenhøjde. Det giver mere tilfredse kunder.
Valtech kan designe og udvikle brugervenlige Microsoft Surface løsninger, der er integreret med f.eks. CRM og ERP systemer, eksterne statistik services eller rente og kurs programmer. Microsoft Surface er i sig selv blot et præsentationslag, som er i stand til at visualisere og muliggøre brugerne til at interagere med alle former for integrerede programmer.
Microsoft Surface kan genkende fysiske objekter som stilles på bordet, hvis de er udstyret med en genkendelig kode. Det betyder at man kan tilknytte digitalt indhold til fysiske ting, som så kan vises på skærmen. Informationen fra Surface kan ligeledes pakketeres og sendes til andre digitale medier, så som mobiltelefonen, hjemmecomputeren eller PDA’en. Det skaber mange nye muligheder for digital service.
For mere inspiration om Microsoft Surface, se http://www.microsoft.com/surface/Pages/Experience/Videos.aspx
Er du interesseret i at høre nærmere om Microsoft Surface og har du evt. lyst til at høre Valtechs bud på hvad Microsoft Surface kan gøre for din virksomhed, så kontakt Thomas Kruse på 22 55 51 66 eller thomas.kruse@valtech.dk. Så kan vi tage et uforpligtende inspirationsmøde.

Valtech med til GAAC summit i Googleplex

Næste uge er det igen tid til at drage mod Googleplex i Californien til det årlige GAAC (Google Analytics Authorized Consultant) summit. Valtech deltager i år med 3 konsulenter, der kan se frem til en spændende uge med en masse nyheder omkring Google’s optimeringsprodukter som f. eks. Google Analytics, Website Optimizer og  Urchin.  Jeg var selv med sidste år og nød virkelig følelsen af at tilbringe en uge midt i Google’s hjerte sammen med eliten inden for branchen og ud over de faglige indlæg vil der også være indlæg fra f.eks. webanalyse guru’en Avinash Kaushik og Dan Siroker der var ansvarlig for Obama’s online valgkampagne.

Generelt går konferencen ud på at informere GAAC’s omkring kommende nyheder i det kommende år….og tror mig der er rigtigt mange nye funktionaliteter på vej, der gør at Google’s produkter kan måles sig med de helt store spillere som Omniture og Webtrends.

Da det er Google står bag, bliver der selvfølgelig plads til en masse underholding i løbet af ugen og på programmet, står der blandt andet “Trampoline Dodge Ball” hvilket jeg håber, at jeg slipper levende fra…..godt man har en rejseforskring…

Sidste år blev der lavet en rap omkring ugen, som man kan se her under. (Respekt til J.P. Chastain!)

Dejligt med alt det merchandise man får…kan man mon optimere sin tandbørstning?

Google tandbørste

Vi vil løbende skrive indlæg fra konferencen og tage en masse billeder så følge med her på bloggen og på Valtech’s Twitter profil!