Er du en af de heldige som har fået billet til dette års Roskilde festival, så opfordres du hermed til at besøge os på Microsofts stand. Vi kommer til at lave showcase på bl.a. Surface, X-Box, MS Tag og andre spændende teknologier. Så kig forbi vores stand, og tag dine venner med 
A common motivation for doing enterprise CMS solutions is the always elusive goal of building a platform (structure) which allows the organization to quickly and cheaply create new websites by leveraging the initial investment of the platform. The vision however gets tainted quickly as reality sets in. The various business units / brand owners / product managers usually have very different ideas about how they need to communicate to the outside world, they have different ideas about the form that suits their needs. So quickly you end up in a sticky situation where you have to choose between doing a lot of new development work everytime a new site is added to the platform, or restrict the flexibility of the platform to keep it financially feasible.
In other words, one important goal in enterprise CMS is to create a structure which is shared and cost-effective while allowing for a high degree of flexibility in the form of the different sites based on that structure. Lets consider an example problem: We are implementing a generic brand website which is to be the first (of many) sites based on a shared enterprise platform financed by the centralized IT department. Upon inspection of the detailed requirements (wire frames, use cases, information architecture, etc.) the developers are able to determine:
There… a nice tight data model with a layout on top. Requirements have been met, jobs done… and along comes the next brand site. And it turns out they have different ideas about how they need to communicate, to the outside world. They need a different form, but we have created a very rigid structure, so we need more page types and templates to satisfy their requirements. Slowly we add more and more templates to support the requirements of new sites, driving up costs, increasing complexity (for both editors and developers) and lowering time-to-market. What to do?
Here is one strategy we employ using Composer: In case you are not familiar with it, Composer is an add-on to EPiServer CMS which is essentially yet another implementation of drag and drop interface components (similar to webparts, portlets, etc.). Despite it’s apparent simplicity however, I think it has profound consequences for what you can do with EPiServer, particularly in an enterprise setup. Our approach is simple:
We have dispensed with the notion of typed pages altogether. A page is just a structural unit which has only the necessary information for a page to work (a location in the site tree, a URL, access control settings, etc.). The form of the individual pages can be composed and changed with a very high degree of freedom by the editor with no development effort required. The templates that were previously managed by developers are replaced by composer templates, which the editors can manage themselves.
Using this strategy, we get a lot more opportunities for reuse across otherwise very diverse websites, time-to-market and TCO is greatly reduced, while quality is improved from having less code to manage. This is of course just one piece of the puzzle, but to me an important initial design decision which has a lot of impact.
Mange tror stadig, at informationsarkitektur handler om, hvordan man laver en god navigation på sit website. Og det er rigtigt, at en god informationsarkitektur gør det nemt at lave en god navigation. Men at arbejde med navigation er ikke nødvendigvis det samme som at arbejde med informationsarkitektur. Man kan sagtens plastre et supermarked til i skilte, så alle kan finde rundt og hen til kassen, men alternativt kan man også placere tingene efter et system, så det giver sig selv – og mersalg. Eller sagt på en anden måde. Hvis jeg ikke kunne regne med at dåsetomaterne stod sammen med alt det andet dåsemad i butikken, ville jeg enten dø af stress, når jeg skulle lave lasagne – eller helt undlade at lave lasagne.
Udfordringen er at synge den samme gamle sang, men på en ny og spændende måde, for sandheden er, at der stadig ikke er fokus på vigtigheden af informationsarkitektur og at der stadig er forbløffende få der ved, hvad informationsarkitektur virkelig er og hvad en seriøs og professionel tilgang til dette kan gøre for deres forretning. De fleste vil gerne have 10 hurtige og ikke mindst billige tricks til navigationen. Er det top- eller sidemenu? Folde-ud eller mouse-over? Men virkeligheden er lidt mere kompleks.
Informationsarkitektur – når vi snakker om websites – handler om, hvordan man organiserer og strukturerer indholdet på en sådan måde, at det giver mening for brugerne – OG samtidig understøtter de opstillede forretnings- og konverteringsmål. Hvis vi vender tilbage til supermarkedet, er det vigtigt for mig, at jeg kan finde rundt i butikken af mig selv og umiddelbart kan regne ud, hvor tingene står. Men ligeså vigtigt er det for supermarkedet at placere tingene på en måde, der understøtter deres forretning, nemlig at få indkøbskurven fyldt op – og gerne med flere varer, end forbrugeren egentlig havde planlagt.
Det er derfor, at der som regel står chips ved siden af drikkevarerne, at der er slik ved kassen, at mælken er placeret bagerst i butikken og at varer med den højeste avance står i øjenhøjde. De store og tunge varer er som regel også placeret tættest ved udgangen, så man ikke skal bære dem så langt og samtidig ikke tager plads fra de andre varer i kurven.
Informationsarkitektur handler altså om at forstå brugernes adfærd og derfor må man tage udgangspunkt i, hvordan vi som mennesker forstår ting. Her er sproget et godt sted at starte, da sprog jo netop er en temmelig udbredt måde at kommunikere på. I sproget finder vi to principper: Princippet om lighed (paradigmatisk akse) og princippet om sammenhæng (syntagmatisk akse) – også kendt som ”kategori” og ”flow”.
Princippet om lighed bruges til kategorisering. En hund, en ørred og en ørn tilhører alle kategorien ”dyr”, men tilhører hver deres underkategori eller arter af dyr; pattedyr, fisk og fugl, der igen kan underinddeles i racer. Ting, der ligner hinanden, eller deler egenskaber, kategoriseres altså sammen på det niveau, hvor de hører til. Og netop her er sproget en meget god indikator for, hvordan mennesker kategoriserer ting. Oversæt dette til madvarer og du har supermarkedets hyldeopdeling. Oversæt det til websitet og du har din menustruktur.
Princippet om sammenhæng bruges til at danne budskaber. I sproget bruger vi dette princip til at danne meningsfulde sætninger. Jeg skal bruge bestemte typer af ord for f.eks. at danne sætningen ”Jeg drikker kaffe”. Sætningen ”drikker kaffe jeg” giver ingen mening, fordi rækkefølgen er forkert, mens sætningen ”Jeg mener kaffe” ikke giver mening, fordi ordet ”mener” ikke passer ind. Informationer skal altså placeres i den rigtige sammenhæng og rækkefølge for at give mening. På websitet kalder vi dette for ”flows”.
Kategorisering og sammenhæng er altså vigtigt, hvis man vil have et brugervenligt website, der understøtter ønskede flows – altså en bestemt brugeradfærd. Indholdet skal være struktureret ordentligt og der skal være et klart link mellem ting, der hører sammen. Og gerne i den rækkefølge brugeren skal bruge dem, så det både er let og fristende for brugeren at bruge og udforske websitet.
Lad os tage et eksempel:
Vil jeg f.eks. vide noget om en virksomheds miljøpolitik, går jeg ind under informationer om virksomheden, hvor jeg rigtigt nok ofte finder den ønskede information. Men der finder jeg også et direkte download link til deres rapport om emnet, der ligger i downloadsektionen, samt et direkte link til virksomhedens seminar om bæredygtig innovation, der er placeret under arrangementer samt selvfølgelig en præsentation og et købstilbud på deres kerneprodukt, der lever op til deres målsætninger.
Informationsarkitektur er altså ligeså relevant nu, som det var i 1976, da begrebet blev opfundet af Richard Saul Wurman. Og det er det, fordi det handler om vores måde at forstå og indgå i verden på. Derfor er informationsarkitektur ikke bare et spørgsmål om at sætte nok overskrifter, tilbageknapper og brødkrummer på sit website. Det handler om at sammensætte informationen på en sådan måde, at de rigtige informationer optræder de rigtige steder i den rigtige sammenhæng. Så giver det mening for brugeren og giver plus på bundlinjen. Eller sagt på en anden måde: Dit websites informationsarkitektur kan være forskellen på, om indkøbskurven er fyldt eller tom, når kunden står ved kassen.
Og selvom virkeligheden er mere kompleks, kommer nu som lovet i titlen, 10 billige tricks til en bedre web-navigation:
Og så husk, at dit website ALTID er i BETA, så selvom du mener at have fået en optimal informationsarkitektur på plads i henhold til de ovenstående tricks, så brug webstatistik og webanalyse til løbende at følge dine brugeres adfærd på websitet og juster løbende, således at brugeroplevelse og konverteringsgraden konstant optimeres.
