Category Archives: Digital Strategi

Derfor skal du ALTID teste indholdet på dit site

Fakta taler tydeligere end subjektive holdninger, og derfor er analyseværktøjer en værdifuld nøgle til at forstå dine kunders ønsker. Se her, hvordan du gør.

Viden om og indsigt i kundernes adfærd på dit website på baggrund af fakta er det stærkeste udgangspunkt for at øge den forretningsmæssige værdi af dit website.

Med andre ord – øge antallet af ønskede konverteringer.

Med et webstatistiksystem måler du løbende, hvor effektivt dit website er til at drive konverteringer.

Men webstatistik fortæller dig ikke, hvordan du kan gøre indholdet på dit website endnu mere effektivt.

Test løbende dit indhold
Den viden kan derimod opnås ved løbende at lave test af indholdet på dit website.

Der findes i dag værktøjer som eksempelvis Google Website Optimizer (gratis!), som gør dig i stand til hurtigt og enkelt at teste et eller flere elementer af et websites indhold på dine brugere, mens websitet er live.

Det kunne for eksempel være i forbindelse med et re-design af dit website, hvor der er tvivl om, hvorvidt du skal bruge et forsidefoto fremfor et andet.

Her kan du lade 10 procent af dine besøgende bliver mødt af fotoversion 1, mens de resterende møder fotoversion 2.

Med testværktøjet kan du nu måle, hvilken af de to versioner, der konverterer bedst og så vælge den løsning som den endelige.

Det kunne også være placeringen eller farven på en knap, en alternativ navigation eller forskellige budskaber, du gerne vil have testet.

Oplagt, enkel og billig
En sådan test kaldes en A/B-test, mens en tilsvarende test af flere elementer på en side samtidig kaldes en multivariate test og i den digitale verden er test som disse en af de mest oplagte, enkle og billigste veje til at øge det forretningsmæssige udbytte af dit website.

Og ikke mindst en af de mest effektive metoder til at eliminere at subjektive holdninger bestemmer, hvad der er rigtigt. En situation som, jeg tror, alle kan nikke genkendende til.

Test, eksperimentér, ja ligefrem leg dig frem til, hvad der bedst driver dine kunder til at konvertere.

Det fantastiske i den digitale verden er netop, at vi hurtigt kan justere vores elementer og så teste dem for at se, hvad der virker bedst.

Vi kan nemt og hurtigt afprøve ideer og næsten lege os frem til de bedste løsninger.

For hvem ved bedre end dine kunder?

Det drejer sig nemlig ikke om din eller chefens mening.

Det kan kun dreje sig om, hvad dine kunder reelt gør.

Det er trods alt dem, der lægger de kroner i jeres kasse, som i sidste ende betaler både din og din chefs løn.

Viden, der bliver hentet fra løbende optimeringstest, kommer altså sammen med andre videnskilder, både eksterne og interne, til at drive beslutningsprocessen.

Du får indsigt på baggrund af mange personers faktiske adfærd på dit website og ikke på en enkelt persons mening.

Selv de erfarne kan kun gætte
Hvor erfaren og dygtig den person end måtte være, så vil personen kun kunne gætte på, hvad der virker.

Facts er sværere at feje af bordet, og med fakta, der stammer fra test, kan du få de argumenter, der skal til for at få ørenlyd på direktionsgangen og forhåbentlig bane vejen for eliminering af det, vi kalder HIPPO-effekten, hvor det er Highest Paid Person’s Opnion, som bestemmer.

For hvad er det værste, der kan ske? At ens egen mening bliver ligegyldig, hvis en test viser, at et alternativ til din mening giver – mere mening?

Mobile cross platform died with Apple and the iPhone

Mobile cross platform died with Apple and the iPhone

Yesterday Apple launched the 4.0 release of their operating system for for the iPhone.
A great update to the popular mobile phone enabling multitasking and other new features.
However, nobody seemed to notice the small, but significant change in the license agreement section 3.1.1.

Previously the line read:
3.3.1 — Applications may only use Documented APIs in the manner prescribed by Apple and must not use or call any private APIs.

The line now reads:
3.3.1 — Applications may only use Documented APIs in the manner prescribed by Apple and must not use or call any private APIs. Applications must be originally written in Objective-C, C, C++, or JavaScript as executed by the iPhone OS WebKit engine, and only code written in C, C++, and Objective-C may compile and directly link against the Documented APIs (e.g., Applications that link to Documented APIs through an intermediary translation or compatibility layer or tool are prohibited).

So why the buzz.? Basically the one major reason mobile development is so tricky, is you have to create one unique application for almost each phone on the marked. So it is nothing like developing applications for the browser, where you can create one application and that will work in most browsers.
The mobile developers have to create a brand new application from scratch for almost every type of mobile phone out there. Both time consuming, expensive and just plain stupid.
And naturally software vendors around the globe started facilitating tools for developers that allows you to create one mobile application that will work on several mobile phones. A great initiative for everybody, both developers, clients, technology and world peace. :-)

However, Apple seems to disagree. With the new OS for the iPhone the conditions has changed. Apple insists that applications for the iPhone have to be specifically made to the Apple platform.

This will without a doubt result in furious 3.party software houses that overnight loses their entire business, and it is a serious breach in the ecosystem that binds the application community together.

But Apple must be thinking they can effort it. Cutting off the 3.party ecosystem, also means cutting off potential new clients and new projects. The Apple app store is overfilled with software, however only a few of the applications has actual value. One of the most downloaded apps from the app store is still the “flashlight” that turns your iPhone into a flashlight by lighting up the display. Hardly an application we can’t live without.

My point is, we are only in the beginning of the new mobile age, and Apple already thinks they own the thing. It is crucial for everybody in the business, to keep the ecosystem intact, despite the challenges and fight for marked shares. Maybe today apple has the most successful app store. But it is most unlikely that the rest of the industry will sit on their hand doing nothing about it.
What Apple thinks is a clever shortcut to maintaining their marked shares, can easily be a foolish short sighted act. You just can’t build a new ecosystem overnight, and burning your bridges once, causing the 3.party vendors tremendous pain, does not go unforgotten.
I sincerely hope Apple will change this section 3.1.1 back to the original conditions. It’s shortsighted, and it will haunt Apple forever forward.

Kundesupport der forværrer eller forløser

Forleden skrev jeg en småsur mail til kundeservice på et website, der havde trukket penge for et abonnement, jeg ikke var enig i at have oprettet. På sitet kunne jeg logge ind, men ikke se historikken for mit abonnement, så jeg kunne derfor ikke afgøre på egen hånd, om det var min eller deres fejl.

Under deres spørgsmål & svar sektion havde jeg set, at jeg kunne forvente svar inden for 48 timer. Men “svaret” på min småsure mail blev, at jeg kunne forvente svar senest om 10 dage. Hvilket ikke gjorde mig mindre småsur!

God og effektiv online support er et vigtigt element i en god brugeroplevelse:
- For brugeren, der får en god oplevelse, og derfor oftere vender tilbage til sitet og anbefaler det til andre
- For forretningen, der fx sparer telefonopkaldene til kundeservice, fremstår troværdige og får flere tilfredse kunder

Nu står jeg tværtimod uforløst, og der er stadig 7 dage, til jeg får svar på min mail.

Til gengæld fik min mand for nylig god support via Twitter, da han havde skrevet et småsurt offentligt indlæg (det ligger åbenbart til familien) om programmet TweetDeck, som han ikke kunne få til at virke, og derfor ville droppe at bruge. Fem minutter efter skrev en Community Manager fra TweetDeck uopfordret til ham for at løse problemet, efter en time var det løst, og kunden tilfreds:

Twitter support

Dette er et genialt eksempel på anvendelse af sociale medier til support. Jeg læste for nylig en artikel på Kommunikationsforum, hvor Asger Liebst netop argumenterer for, hvor vigtigt det er som virksomhed at være en del af de sociale medier, frem for at sidde uden for og overvåge dem. Spørgsmålet er selvfølgelig, hvilke socialt medier man som virksomhed skal bevæge sig ind på – Twitter er jo helt oplagt til en virksomhed som TweetDeck, der er en browser for, ja Twitter.

Men fremtidens markedsandele skal vindes på nettet, så det gælder om at komme ind i kampen og afprøve det væld af muligheder, det giver – Og her ser jeg klart sociale medier som et oplagt forum for online support. Giv modstanderne ordet, for de har det allerede! Og jeg har stadig 7 dage til at hidse mig yderligere op ;-)

Biler har brug for åben innovation og apps

På vej til møde med en kunde i bilindustrien for nylig samlede jeg meget apropos Fortune op i kiosken for at læse en lille artikel om en App Store for Autos. Forfatteren foreslår bilfabrikanterne en mere åben tilgang til integration af software i bilen – når alt kommer til alt er software og biler jo ret forskellige størrelser, så hvorfor ikke lade andre om det?
Audi og Mercedes samarbejder nu med Bang & Olufsen om at levere car-fi til luksus segmentets lydoplevelse, så integration af fx widget-lignende features synes at ligge lige for.

Åben Innovation
Det ser de ud til at have forstået allerede hos Ford, hvis SYNC system (udviklet sammen med Microsoft på Microsoft Auto platformen) muliggør synkronisering med førerens medieafspiller og mobiltelefon, ligesom den tilbyder trafikinformation. Det nye er, at Ford nu har lukket op for udviklingsplatformen og kaster sig over åben innovation.

I en pressemeddelelse lød det således:

”Bilindustrien har længe opereret inde i en walled garden, med meget lidt input udefra. På den anden side fortsætter teknologi-industrien med at skubbe til grænserne for innovation, og resultatet er en blomstrende industri, der leverer breakthrough teknologier til kunderne.”

At lade folk udenfor industrien deltage i udviklingsarbejdet er et naturligt første skridt. En gen-tænkning af hele in-car connectivity platformen ville være det næste.
Det ligner lidt diskussionen om fremtiden for mobile services: Skal de embeddes i en browser (på tværs af platforme), eller skal de komme som små, smarte brandede applikationer (til den individuelle platform)?

Hvorfor skulle bilfabrikanter stille sig tilfredse med at synkronisere folks gadgets? De skal hellere levere udvidede in-car oplevelser ved hjælp af åben innovation – meget lig hvad vi ser på mobile platforme som iPhone og Android i dag (og som Ford nu får i gang med sammen med University of Michigan).

Med den forventede vækst i forbruget af mobilt bredbånd og data, og – ikke mindst – rimelige flat fees for data, er der linet op for en fremtid med in-car oplevelser hentet direkte i skyen (denne PUGcast post har nogle interessante overvejelser omkring Ciscos forecast) og funktionalitet fra in-car widgets. Bilerne bliver i stand til at connecte med omverden, med andre køretøjer – og med apps i disse andre biler.

Forrude-display fra en ikke så fjern fremtid (Wired) Forrude-display fra en ikke så fjern fremtid (Wired)

Den forbundne bil
Fortune artiklen diskuterer ideer til apps som fx kan anvendes til at beskytte (begrænse?) visse førere – fx et ældre (eller yngre!) familiemedlem (hastighed), men hvorfor ikke udvide tanken? Med bilen forbundet til nettet kan vi begynde at se på den som ”en node i et netværk”, som det hed i en artikel i The Economist sidste år.
Jeg ville blive i stand til at synkronisere min bil – ikke med min telefon eller musikafspiller, men med hele mit musikbibliotek, mine kontaktlister, så vel som de talløse andre services der hører til min online eksistens – fx min sociale graf, der igen kan integreres med andre services i det forrude-display som er på vej frem.

Ikke alene ville jeg kunne forblive connected mens jeg er på landevejen, jeg ville også kunne udvide denne oplevelse med integrationen af fx lokationsbaserede services og augmented reality systemer, ruteforslag (baseret på mine præferencer for landskabs-/shopping-/benzin-/trafik-forhold) og kontekstuelle data fra de områder jeg passerer igennem, Google maps (med den nye navigations app, naturligvis), og selvfølgelig: fuldt integreret (geo tagget) social networking (twitter integration er vist allerede sket).

Hvis bilindustriens udviklings-cyklusser er for lange til at det umiddelbart kan lade sig gøre (som BusinessWeek lod ane for nyligt), så overlad det til andre og til efter-markedet, men giv os nu en fælles platform denne gang!

Har du de rigtige folk i marketing?

Topledelsen skal styrke marketingafdelingen for at få det optimale ud af de nye digitale medier.

Kravene til nutidens marketingfolk er høje og stigende. Ikke mindst fordi de digitale mediers udvikling fra niche-medier til ofte primær-medier betyder, at deres betydning i det samlede mediemix stiger.

Arbejdet med digitale medier og kampagner stiller andre og helt nye krav til kompetence-sammensætningen hos marketingfolket. Der er i dag et hav af nye discipliner, der skal håndteres som SEO, SEM, webanalyse, kampagnesites, sociale medier, blogs, mobile, A/B tests, optimering af landing pages og meget mere. Alle discipliner, som forventes håndteret af marketingafdelingen sammen med afdelingens øvrige opgaver.

Men det er samtidig discipliner, der hver især er særdeles omfattende og har dannet grobund for konsulentbureauer alene med den enkelte disciplin som forretningsgrundlag.

Vi møder i vores dagligdag masser af talentfulde marketingfolk, som med iver har kastet sig ud i at udnytte de digitale medier i deres marketingindsats. Men det er også tydeligt, at der ikke synes at være en sammenhæng mellem de allokerede ressourcer – hverken mandskabs-, kompetence- eller budgetmæssigt – og mængden af opgaver, som det at bruge digitale kanaler i markedsføringen kaster af sig.

En væsentlig årsag er, at naturen af digitale kampagner er anderledes. Digitale kampagner slutter reelt aldrig. Hvor en kampagne førhen var overstået, når annoncerne havde været i Børsen eller en tv-kampagne havde slugt et par medie-millioner på nogle uger, så kan gennemførelsen af digitale kampagner ikke defineres ud fra samme kriterier.

Digitale kampagner har principielt ikke et sluttidspunkt. Naturen af de digitale medier gør, at den interaktion og involvering, som digital kommunikation inviterer til, giver en hidtil uset mulighed for at lytte til og lære sine målgrupper at kende. Men måske endnu vigtigere, så forpligter den virksomhederne til at ville fortsætte en dialog også efter den af virksomheden definerede kampagneperiode. Involvering forpligter.

Vi vil også se mange flere kampagner. Kampagner, der er mere målrettet de enkelte kundesegmenter på baggrund af analyser af deres onlineadfærd. Og ikke bare trafikskabende aktiviteter, men også med on-site kampagner, hvor man gennem profilering af de besøgende på websitet tilbyder dem personificeret indhold og budskaber. Og kampagnehåndtering og -optimering af den slags stiller krav om andre kompetencer. Og mere tid.

Skal det fulde potentiale af de digitale medier udnyttes til at opnå konkurrencemæssige fordele for virksomheden, skal der oprustes i marketing og tilføres personer med spidskompetencer inden for dataanalyse.

De digitale medier er i sin natur datagenererende. En værdifuld egenskab, som via grundig og fokuseret analyse giver marketingafdelingen mulighed for at iværksætte data­drevne marketingaktiviteter baseret på facts, og hvor der er mulighed for at dokumentere den forretningsmæssige effekt. Også når den ikke er der.

Spørgsmålet er derfor, om ledelserne rundt om i virksomhederne har modet til at opruste deres marketingindsats i en krisetid, når det modsatte traditionelt ofte er tilfældet? Det er min påstand, at en investering i de rigtige komptencer til marketingafdelingen vil kunne betale sig tilbage adskillige gange – og at det vil kunne dokumenteres.

Marketing med 6. sans

I foråret skulle de 600.000 danske husstande der er tilmeldt ordningen ’reklamer – nej tak’ tage stilling til hvilken af de to nye ’nej tak’-ordninger de ville fortsætte under. Men hvad mon de 600.000 ville vælge hvis man som en tredje mulighed kunne tilmelde sig specifikke reklamer om produkter man havde kigget på i løbet af de seneste shoppeture? Meddelelser som ”Lige nu har vi et godt tilbud på din yndlingskaffe”?, eller ”Den skjorte du kiggede på forleden har vi nu sat 30 % ned i pris”?, ville begynde at dumpe ind af brevsprækken.

Personligt ville jeg nok overveje at slå til med det samme. Hvorfor spilde tiden med at kigge på ligegyldige reklamer for produkter, jeg ikke skal bruge, når jeg i stedet kan få information om ting jeg interesserer mig for, som har relevans for mig, og som måske allerede er sendt af sted i min beslutningsproces?

Men er jeg parat til at lade virksomheder og brands kigge mig over skulderen? Følge mig på min vej rundt i butikker og notere hvor jeg handler, hvad jeg køber og hvad jeg overvejer at købe? Har jeg mod på at blive forvandlet til en kompleks datamasse, der kan bruges af marketingfolk som løftestang i forsøget på at få mig til at forbruge?

Tillid er nøgleordet
Her ligger en af de helt store udfordringer lige nu, og derfor vil spørgsmålet om forbrugernes tillid til virksomheder og brands spille en afgørende rolle i tiden fremover. Af samme grund er der for også en livlig debat omkring data, afgivelse af data og privatlivets fred. For på nettet er ovenstående scenarie allerede virkelighed. Her har vi jo i mange år sat spor på vores vej rundt i cyberspace, og i takt med at tracking-teknologier, webanalyse og flowoptimering er vokset ind i marketingafdelingerne rundt omkring i virksomhederne, er brugen af samme data blevet stadig mere vigtig for forretningen og derfor også stadig mere omdiskuteret.

Data driver forretningen
Web 2.0 viste os hvordan forretningsmodeller kan bygges op omkring data og brugerdeltagelse, og de services man kunne tilbyde ovenpå, og det er en udvikling der ikke bare vil fortsætte, men vil blive intensiveret.

Når data om vores adfærd online i stigende grad bliver tilgængeligt og der bliver mere af det, vil det også i stigende grad blive anvendt til at drive forretningen. Det er fænomenet ”Behavioral Targeting” i en nøddeskal. Tidligere blev kontaktpunkter opfattet som kundens mulighed for at bemærke, erkende og fortolke et brand, men nu er disse ’sandhedens øjeblikke – som så meget andet – blevet to-vejs. I dag handler det mindst ligeså meget om at indhente information og viden om den enkelte kunde, for på den baggrund at levere en målrettet oplevelse den anden vej.

Denne opsamling og analyse af data er et område hvor mange danske virksomheder halter bagefter og ikke får udnyttet de forretningsmæssige muligheder. Og med udsigten til flere digitale kontaktpunkter og mere information fra dem (GPS data fx) vil forskellen på de, der anvender data og de, der ikke gør, blive større.

Målbarhed
Det nye fokusområde handler om målbarhed. Digital kommunikation vil i stigende grad blive udarbejdet på basis af indsamlet data og analyse, snarere end god gammeldags mavefornemmelse. Og i takt med den udvikling vil vi se marketingafdelingerne i et (tvangs-) ægteskab med business intelligence, som med sandsynligheds-beregninger dikterer hvad der skal kommunikeres, hvor det skal kommunikeres samt til hvem og hvordan det skal kommunikeres.

Det er et paradigmeskift i marketingafdelingerne som bliver affødt af de øgede krav til maksimal effekt af marketingkronerne, som hører tæt sammen med den aktuelle økonomiske krise, men som vil fortsætte længe efter den er slut. Behavioral Targeting stiller nye krav til marketingfolkenes kompetencer og Hal Varian (der blandt andet er Googles cheføkonom) spøger allerede med, at det sexede job i de næste 10 år bliver statistikerens. Ikke så mærkeligt når man betænker, at mængden af digitale data ifølge IDC bliver femdoblet frem til 2012.

Det jeg ikke vidste jeg gerne ville have
Internettet står ved en skillevej. Den vej vi kommer ad er præget af (sparsomt) kendskab til kunderne ud fra historiske data. Den vej vi er i færd med at slå ind på er kendetegnet ved relationer med kunderne ud fra vores evne til at forudse deres behov.

I en marketing kontekst betyder det, at vi bevæger os bort fra den hidtil hellige gral – real demand – for i stedet at søge mod ægte behov – true needs – hvor predictive-analytics modeller kan optimere kundens interaktion ved alle kontaktpunkter og anbefaling er den næste killer app.

Så ja, jeg er parat – hvis virksomhederne vel at mærke forstår at gribe chancen og tilbyde mig ting som er relevante. For som en kvinde for nyligt gav udtryk for på Twitter: “Just cause I searched for Vegas deals doesn’t make me target for ChipNDale Ads. Ugh.”

Internettets Guldalder

Et kig i krystalkuglen viser, at internettet bevæger sig med syvmileskridt mod sin tredje inkarnation. Efter Web 1.0 og Web 2.0 kommer turen snart til Web 3.0, og forandringerne bliver mindst ligeså dybe som ved de to foregående udviklingstrin.

For at kunne sige noget om fremtiden er det nødvendigt at vide noget om nutiden. Fremtidsforskning handler typisk om at finde tendenser man vil se særligt eksponeret i fremtiden – som vil præge den og bære den – i det mindste set herfra nutidens tågede udsigtspunkt.

Teknologi-regimer
Vores tids dominerende teknologi er mikroprocessoren. Det er en tidsalder som blev indstiftet i 1971 med lanceringen af Intels 4004. På størrelse med en fingernegl og med samme kapacitet som verdens første elektroniske computer, ENIAC, som i 1946 fyldte et helt lokale og mere end 18,000 radiorør.

Til sammenligning indeholder Intels Core2 Extreme processor omkring 820 mio. transistorer, eller mere end 350,000 gange så mange som der var i 4004’eren!

Mikroprocessorens tidsalder er ifølge økonomen Carlota Perez blot det seneste af en række teknologi-regimer, der begyndte med den Industrielle Revolution i England i 1771 og gennem 40-60 år lange udviklingsperioder har ført os gennem Damp og Jernbane Tidsalderen (1829-1873); Stål, Elektricitet og Konstruktions-tidsalderen (1875-1918); Olie, Automobil og Masseproduktions-tidsalderen (1908-1974); før Informations- og Telekommunikations-tidsalderen som nævnt blev indstiftet i 1971. Hvornår dén ender er umuligt at svare på, men hvis frekvensen med de 40-60 år holder stik, varer den en rum tid endnu.

fra Seekingalpha

fra Seeking Alpha

Som det fremgår af ovenstående figur, består et teknologi-regime af to overordnede faser: Installation og Deployment. Installationsfasen er begyndelsen: 20-30 år hvor overdreven investering til sidst fører til en boble og et krak – primært fordi den ny teknologis udbudspotentiale er meget større end efterspørgslen. Markedet kan simpelthen ikke leve op til forventningerne. Det er boblens logik, og derfor ender den første fase med et krak, en finanskrise (!) og bestræbelser på at regulere for at bringe samfundet og teknologien på den samme side.

I den forbindelse er det interessant at bemærke de mange sværdslag der for tiden udkæmpes omkring digital kopiering (det svenske Piratparti har netop sat sig til rette i EU parlamentet), privacy m.v.

Vendepunktet
Her står vi nu. I vendepunktet, vadestedet, der tegner overgangen fra de bristede illusioner til indfrielsen af det sande potentiale. For det kommer! Ikke bare er der – som enhver investor og aktieanalytiker vil skrive under på – altid lys for enden af tunnelen, der er også alle muligheder for, at den tid vi går ind i kan blive en sand guldalder for det teknologi-regime vi befinder os i!

Hvornår det sker, vil jeg afholde mig fra at gætte på – Nordea siger jo at det begynder efter sommerferien, men der kan være andre som har andre meninger.

Sikkert er det dog, at hvis den (forestående?) Deployment fase skal blive til en ægte guldalder, med fuld udnyttelse af infrastruktur og vækst i produktionen, så kræver det udvidelse af markeder, stordriftsfordele og spredning af paradigmets innovationer – det sidste – spredning af kombinationer af innovationer – er den enkeltfaktor som har størst betydning for en betydelig vækst.

fra Seeking Alpha

fra Seeking Alpha

Diffusion & Skalafordele
Kigger vi, som gode fremtidsforskere, på fremskrivninger for anvendelse, så tyder de på en udvidelse af markedet:

Med 1,5 mia. mennesker online, 200 mio. brugere på Facebook, 30 mio. daglige uploads på fototjenesten flickr.com, 370 mio. Skype-brugere m.m. så er der allerede et solidt marked derude. Når man så tager i betragtning, at der er udsigt til en 6-dobling af IP-trafikken fra 2007 til 2012, plus en fordobling af den mobile datatrafik hvert år frem til 2012 (jf. Trendreport 2009), så bliver det endnu mere sandsynligt, at markedet vil blive større.

Hertil kommer den egentlige spredning af de ’kombinationer af innovationer’, som spiller en afgørende rolle for muligheden for vækst. Her tænker jeg især på Internet of Things, ’tingenes internet’ hvor flere og flere net-enabled devices vil kunne kommunikere online; på RFID; på intelligente biler (se fx denne artikel i The Economist), bygninger, tekstiler, madvarer, kunstudstillinger osv. Vi går en fremtid i møde hvor lokation og miljø vil være elementer i nye services. Der er mao. udsigt til nok en stramning af konvergens-skruen – sammensmeltning af medierne – og den vil i stigende grad have retning mod den enkeltes behov.

Individualisering 2.0
YouTube, Facebook, Del.icio.us, Last.fm og masser af andre Web 2.0 tjenester fungerer som en personlig brand kanal. De videoer vi uploader, vores status updates, bookmarks, og den musik vi hører, deler vi i stor stil med andre mennesker. Og signalværdien af vores online ’forbrug’ kommunikerer vi sammen med det egentlige indhold (eller også er det denne signalværdi som er det egentlige indhold? – er det Linda eller Balstyrko som topper vores hitliste på Last.fm?).

Vi kommunikerer i allerhøjeste grad gennem den information, vi udvælger og publicerer. Og vi gør det i stigende grad gennem personlige devices som altid er online (Nokia forventer fx at blive verdens største leverandør af ”Wi-Fi enabled devices” i år). Nogle taler ligefrem om life caching som et regulært begreb – ønsket om at dokumentere sin gøren og laden uden andre krav til kvaliteten end at det skal have relevans. For mig selv.

Der bliver flere og flere digitale kontaktpunkter, der kan opsamle viden om os. Essensen af vores personlige brand kan oversættes til en kombination af købsmønstre, interesser, værdier, præferencer osv. Og det bliver den. I første omgang af vores peers, i næste omgang af folk, der gerne vil sælge os deres varer. Og i tredje omgang af maskiner.

Vi er skridtet efter mass customization, der tilpasser produkter efter den individuelle smag (indenfor rammerne i det tilbudte ’solution space’, vel at mærke!). Her gælder det om at ramme den individuelle smag på en prik.

Cloud kapacitet
I 1981 kostede det 700 $ pr. megabyte at opbevare data. I dag koster det 0,002 cent. Prisfaldet på storage har betydet, at vi i dag ikke længere smider data ud i nær samme grad som de af os der er over 30 kan huske vi kæmpede med gennem 1990’erne. Det er ikke nødvendigt. Samtidig fortæller Moores lov, at kapaciteten bliver fordoblet ca. hvert andet år.

fra Wikipedia

fra Wikipedia

Begge dele har haft stor betydning for udbredelsen af Web 2.0, hvor forretningsmodeller typisk er bygget op omkring komplekse datasæt og brugerdeltagelse som man så tilbyder services på. Det er data, der driver forretningen, som Google så tydeligt har vist. Og selvom det er billigt, behøver man nu ikke længere at investere i en stor maskinpark for at kunne opbevare og knuse data.

Cloud computing, der har givet anledning til begreber som software-as-a-service, platform-as-a-service, gør det tværtimod muligt at købe præcis den kapacitet eller service man har brug for hos en af de mange server farms, der skyder op. Og så er vi tilbage ved stordriftsfordelene.

Forstå kunderne forlæns!
Da Microsoft lancerede Bing – deres nye søgemaskine – skete det med en stort anlagt reklamekampagne, der blandt andet søgte at positionere Bing som en ny type søgemaskine (en decision engine), der giver mere relevante svar end ”de gamle” søgemaskiner (læs: Google). ”We don’t need queries and keywords if they bring back questions and confusion”, siger den indtrængende voice-over blandt andet, og dén bemærkning tegner et fint billede af internettets igangværende udvikling.

Microsoft er ikke de eneste der har opdaget, at nettet er en tikkende informationsbombe, og at de vi – brugerne – dybest set har brug for er svar på vores spørgsmål. Hvor andre søgemaskiner returnerer millioner af links på vores forespørgsler, forsøger Bing i stedet at indsnævre feltet af mulige svar. Lidt det samme gør Wolfram Alpha, som er en slags videnskabelig søgemaskine, hvor man kan indtaste et spørgsmål og få besvaret det.

Af samme grund har Googles interesse for Twitter også været genstand for en del opmærksomhed, for Twitter har præcis hvad Google mangler. Som de skrev på TechCrunch, så ligger Twitters egentlige værdi i search. Twitter er nøglen til den bedste real-time database og søgemaskine på nettet, ”and Google doesn’t even have a horse in the game”.

Mønstergenkendelse
Internettet står ved en skillevej. Den vej vi kommer ad er præget af kendskab til kunderne ud fra historiske data. Den vej vi er i færd med at slå ind på vil være kendetegnet ved relationer med kunderne ud fra vores evne til at forudse deres behov.

I en marketing kontekst betyder det, at vi bevæger os bort fra den hidtil hellige gral – real demand – for i stedet at søge mod ægte behov – true needs – hvor predictive-analytics modeller kan optimere kundens interaktion ved alle kontaktpunkter og anbefaling er den næste killer app.

Semantisk web
En sådan udvikling indebærer en strukturel evolution af internettet, der betyder at vi bevæger os bort fra fx klassisk CRM, med Behavioral Targeting som en trædesten på vejen til et såkaldt Semantisk Web. Når nettet bliver semantisk, bliver der tilføjet et ekstra lag af mening eller betydning. Data bliver udvidet til at omfatte forbindelser mellem data, og information bliver på den måde til viden.

Web 1.0 - 3.0

Web 1.0 - 3.0

Når nettet bliver semantisk skaber vi mening i informationen på en måde som kan forstås af maskiner. Vi kan skabe ontologier og på den måde kategorisere, anvende og automatisere det vi véd. Og dét bliver mere! I stedet for fx kun at kunne læse 25 tidsskriftartikler igennem på en måned og skabe sammenhæng i dem, så vil vi – med maskinens hjælp – kunne se sammenhænge mellem (i princippet) alle verdens tidsskriftartikler.

Derfor vil vi også se flere redskaber til håndtering af større og mere komplekse datasæt i fremtiden, for evnen til at skabe mening af data vil blive stærkt efterspurgt. I første omgang vil vi som den spæde start på dette nye Web 3.0 se bestræbelser på at give brugerne bedre oplevelser, mere fleksible mash-up systemer og andre forbedringer af Web 2.0. Allerede nu finder vi fx semantiske wikis.

Ikke bare vil vi få fantastiske muligheder for at målrette vores kommunikation og produkter mod vores egentlige behov, på baggrund af analyser af værdier, interesser, venner, præferencer, købshistorier osv. osv. Med den revitaliserede evne til at se nye sammenhænge vi vil også nå et nyt bevidsthedstrin, der åbner mulighed for at løse kræftens gåde og andre af livets store spørgsmål.

Husk nu bare at holde fast i the element of surprise – det som adskiller os fra maskinerne..

Planlægning i en krisetid

2009 vil for mange blive husket som en kristetid, hvor budgetter blev drastisk beskåret, og der i løbet af året måtte gennemføres en revision af virksomhedens fokus, om ikke på strategisk niveau, så som minimum på de taktiske og operationelle niveauer.

For aktiviteterne på web, bør det dog ikke være ensbetydende med, at alle initiativer udsættes på ubestemt tid. Og hvorfor så ikke det, tænker du måske?

Hvis du har en online strategi (Internet, Extranet og Intranet), har du en langsigtet plan for udviklingen af disse, og netop sådanne planer lider ofte i krisetider. Men strategier for de online aktiviteter, bør netop ikke kun være langsigtede. Efter udmeldingen af det reviderede strategiske/taktiske fokus, bør du starte med at spekulere over, hvordan netop jeres online aktiviteter, kan understøtte de nye fokus områder. Hvis f.eks. fokus er at tiltrække nye kunder, kan jeres website være en meget vigtig spiller på dette område. Hvis fokus er på optimering af processer, bør dit Intranet være et central element, og hvis det er sikring af viden, fordi I har måtte afskedige mange medarbejdere, er Intranettet måske også det bedste værktøj til løsning af dette. Brug gerne dine samarbejdspartnere til at afdække, hvilke initiativer som kan være interessante for netop din virksomhed – og tro mig; der er ingen ledere der ikke vil forsøge at finde budget til de bedste business cases selvom vi er i en krisetid.

Så det er blot et spørgsmål om, at du virkelig ligger dig i selen, for at undersøge hvorledes dine online ansvarsområder, kan bidrage positiv til virksomhedens nye fokus. Altså ikke kun et spørgsmål om at spare, men i højere grad, et spørgsmål om at bidrage aktiv med løsninger, der kan hjælpe din virksomhed ud af krisen!