I foråret skulle de 600.000 danske husstande der er tilmeldt ordningen ’reklamer – nej tak’ tage stilling til hvilken af de to nye ’nej tak’-ordninger de ville fortsætte under. Men hvad mon de 600.000 ville vælge hvis man som en tredje mulighed kunne tilmelde sig specifikke reklamer om produkter man havde kigget på i løbet af de seneste shoppeture? Meddelelser som ”Lige nu har vi et godt tilbud på din yndlingskaffe”?, eller ”Den skjorte du kiggede på forleden har vi nu sat 30 % ned i pris”?, ville begynde at dumpe ind af brevsprækken.
Personligt ville jeg nok overveje at slå til med det samme. Hvorfor spilde tiden med at kigge på ligegyldige reklamer for produkter, jeg ikke skal bruge, når jeg i stedet kan få information om ting jeg interesserer mig for, som har relevans for mig, og som måske allerede er sendt af sted i min beslutningsproces?
Men er jeg parat til at lade virksomheder og brands kigge mig over skulderen? Følge mig på min vej rundt i butikker og notere hvor jeg handler, hvad jeg køber og hvad jeg overvejer at købe? Har jeg mod på at blive forvandlet til en kompleks datamasse, der kan bruges af marketingfolk som løftestang i forsøget på at få mig til at forbruge?
Tillid er nøgleordet
Her ligger en af de helt store udfordringer lige nu, og derfor vil spørgsmålet om forbrugernes tillid til virksomheder og brands spille en afgørende rolle i tiden fremover. Af samme grund er der for også en livlig debat omkring data, afgivelse af data og privatlivets fred. For på nettet er ovenstående scenarie allerede virkelighed. Her har vi jo i mange år sat spor på vores vej rundt i cyberspace, og i takt med at tracking-teknologier, webanalyse og flowoptimering er vokset ind i marketingafdelingerne rundt omkring i virksomhederne, er brugen af samme data blevet stadig mere vigtig for forretningen og derfor også stadig mere omdiskuteret.
Data driver forretningen
Web 2.0 viste os hvordan forretningsmodeller kan bygges op omkring data og brugerdeltagelse, og de services man kunne tilbyde ovenpå, og det er en udvikling der ikke bare vil fortsætte, men vil blive intensiveret.
Når data om vores adfærd online i stigende grad bliver tilgængeligt og der bliver mere af det, vil det også i stigende grad blive anvendt til at drive forretningen. Det er fænomenet ”Behavioral Targeting” i en nøddeskal. Tidligere blev kontaktpunkter opfattet som kundens mulighed for at bemærke, erkende og fortolke et brand, men nu er disse ’sandhedens øjeblikke – som så meget andet – blevet to-vejs. I dag handler det mindst ligeså meget om at indhente information og viden om den enkelte kunde, for på den baggrund at levere en målrettet oplevelse den anden vej.
Denne opsamling og analyse af data er et område hvor mange danske virksomheder halter bagefter og ikke får udnyttet de forretningsmæssige muligheder. Og med udsigten til flere digitale kontaktpunkter og mere information fra dem (GPS data fx) vil forskellen på de, der anvender data og de, der ikke gør, blive større.
Målbarhed
Det nye fokusområde handler om målbarhed. Digital kommunikation vil i stigende grad blive udarbejdet på basis af indsamlet data og analyse, snarere end god gammeldags mavefornemmelse. Og i takt med den udvikling vil vi se marketingafdelingerne i et (tvangs-) ægteskab med business intelligence, som med sandsynligheds-beregninger dikterer hvad der skal kommunikeres, hvor det skal kommunikeres samt til hvem og hvordan det skal kommunikeres.
Det er et paradigmeskift i marketingafdelingerne som bliver affødt af de øgede krav til maksimal effekt af marketingkronerne, som hører tæt sammen med den aktuelle økonomiske krise, men som vil fortsætte længe efter den er slut. Behavioral Targeting stiller nye krav til marketingfolkenes kompetencer og Hal Varian (der blandt andet er Googles cheføkonom) spøger allerede med, at det sexede job i de næste 10 år bliver statistikerens. Ikke så mærkeligt når man betænker, at mængden af digitale data ifølge IDC bliver femdoblet frem til 2012.
Det jeg ikke vidste jeg gerne ville have
Internettet står ved en skillevej. Den vej vi kommer ad er præget af (sparsomt) kendskab til kunderne ud fra historiske data. Den vej vi er i færd med at slå ind på er kendetegnet ved relationer med kunderne ud fra vores evne til at forudse deres behov.
I en marketing kontekst betyder det, at vi bevæger os bort fra den hidtil hellige gral – real demand – for i stedet at søge mod ægte behov – true needs – hvor predictive-analytics modeller kan optimere kundens interaktion ved alle kontaktpunkter og anbefaling er den næste killer app.
Så ja, jeg er parat – hvis virksomhederne vel at mærke forstår at gribe chancen og tilbyde mig ting som er relevante. For som en kvinde for nyligt gav udtryk for på Twitter: “Just cause I searched for Vegas deals doesn’t make me target for ChipNDale Ads. Ugh.”