Mange tror stadig, at informationsarkitektur handler om, hvordan man laver en god navigation på sit website. Og det er rigtigt, at en god informationsarkitektur gør det nemt at lave en god navigation. Men at arbejde med navigation er ikke nødvendigvis det samme som at arbejde med informationsarkitektur. Man kan sagtens plastre et supermarked til i skilte, så alle kan finde rundt og hen til kassen, men alternativt kan man også placere tingene efter et system, så det giver sig selv – og mersalg. Eller sagt på en anden måde. Hvis jeg ikke kunne regne med at dåsetomaterne stod sammen med alt det andet dåsemad i butikken, ville jeg enten dø af stress, når jeg skulle lave lasagne – eller helt undlade at lave lasagne.

Udfordringen er at synge den samme gamle sang, men på en ny og spændende måde, for sandheden er, at der stadig ikke er fokus på vigtigheden af informationsarkitektur og at der stadig er forbløffende få der ved, hvad informationsarkitektur virkelig er og hvad en seriøs og professionel tilgang til dette kan gøre for deres forretning. De fleste vil gerne have 10 hurtige og ikke mindst billige tricks til navigationen. Er det top- eller sidemenu? Folde-ud eller mouse-over? Men virkeligheden er lidt mere kompleks.

Informationsarkitektur – når vi snakker om websites – handler om, hvordan man organiserer og strukturerer indholdet på en sådan måde, at det giver mening for brugerne – OG samtidig understøtter de opstillede forretnings- og konverteringsmål. Hvis vi vender tilbage til supermarkedet, er det vigtigt for mig, at jeg kan finde rundt i butikken af mig selv og umiddelbart kan regne ud, hvor tingene står. Men ligeså vigtigt er det for supermarkedet at placere tingene på en måde, der understøtter deres forretning, nemlig at få indkøbskurven fyldt op – og gerne med flere varer, end forbrugeren egentlig havde planlagt.

Det er derfor, at der som regel står chips ved siden af drikkevarerne, at der er slik ved kassen, at mælken er placeret bagerst i butikken og at varer med den højeste avance står i øjenhøjde. De store og tunge varer er som regel også placeret tættest ved udgangen, så man ikke skal bære dem så langt og samtidig ikke tager plads fra de andre varer i kurven.

Informationsarkitektur handler altså om at forstå brugernes adfærd og derfor må man tage udgangspunkt i, hvordan vi som mennesker forstår ting. Her er sproget et godt sted at starte, da sprog jo netop er en temmelig udbredt måde at kommunikere på. I sproget finder vi to principper: Princippet om lighed (paradigmatisk akse) og princippet om sammenhæng (syntagmatisk akse) – også kendt som ”kategori” og ”flow”.

Princippet om lighed bruges til kategorisering. En hund, en ørred og en ørn tilhører alle kategorien ”dyr”, men tilhører hver deres underkategori eller arter af dyr; pattedyr, fisk og fugl, der igen kan underinddeles i racer. Ting, der ligner hinanden, eller deler egenskaber, kategoriseres altså sammen på det niveau, hvor de hører til. Og netop her er sproget en meget god indikator for, hvordan mennesker kategoriserer ting. Oversæt dette til madvarer og du har supermarkedets hyldeopdeling. Oversæt det til websitet og du har din menustruktur.

Princippet om sammenhæng bruges til at danne budskaber. I sproget bruger vi dette princip til at danne meningsfulde sætninger. Jeg skal bruge bestemte typer af ord for f.eks. at danne sætningen ”Jeg drikker kaffe”. Sætningen ”drikker kaffe jeg” giver ingen mening, fordi rækkefølgen er forkert, mens sætningen ”Jeg mener kaffe” ikke giver mening, fordi ordet ”mener” ikke passer ind. Informationer skal altså placeres i den rigtige sammenhæng og rækkefølge for at give mening. På websitet kalder vi dette for ”flows”.

Kategorisering og sammenhæng er altså vigtigt, hvis man vil have et brugervenligt website, der understøtter ønskede flows – altså en bestemt brugeradfærd. Indholdet skal være struktureret ordentligt og der skal være et klart link mellem ting, der hører sammen. Og gerne i den rækkefølge brugeren skal bruge dem, så det både er let og fristende for brugeren at bruge og udforske websitet.

Lad os tage et eksempel:

Vil jeg f.eks. vide noget om en virksomheds miljøpolitik, går jeg ind under informationer om virksomheden, hvor jeg rigtigt nok ofte finder den ønskede information. Men der finder jeg også et direkte download link til deres rapport om emnet, der ligger i downloadsektionen, samt et direkte link til virksomhedens seminar om bæredygtig innovation, der er placeret under arrangementer samt selvfølgelig en præsentation og et købstilbud på deres kerneprodukt, der lever op til deres målsætninger.

Informationsarkitektur er altså ligeså relevant nu, som det var i 1976, da begrebet blev opfundet af Richard Saul Wurman. Og det er det, fordi det handler om vores måde at forstå og indgå i verden på. Derfor er informationsarkitektur ikke bare et spørgsmål om at sætte nok overskrifter, tilbageknapper og brødkrummer på sit website. Det handler om at sammensætte informationen på en sådan måde, at de rigtige informationer optræder de rigtige steder i den rigtige sammenhæng. Så giver det mening for brugeren og giver plus på bundlinjen. Eller sagt på en anden måde: Dit websites informationsarkitektur kan være forskellen på, om indkøbskurven er fyldt eller tom, når kunden står ved kassen.

Og selvom virkeligheden er mere kompleks, kommer nu som lovet i titlen, 10 billige tricks til en bedre web-navigation:

1. Lav en liste over alle indholdssider på dit website.
2. Giv hver side en værdi fra 1-5, hvor 1 er det vigtigste og 5 er det mindst vigtige.
3. Kategoriser siderne efter princippet om lighed.
4. Test om brugerne af dit website er enige i din kategorisering.
5. Lav et sidediagram, hvor du i hver søjle placerer en kategori. Siderne med værdien 1 placeres øverst i hierarkiet, siderne med værdien 5 nederst.
6. Link alle de relevante indholdssider med hinanden, efter princippet om sammenhæng.
7. Tegn et flowdiagram over disse sammenhænge.
8. Test om brugerne af dit website er enige i disse flows.
9. Test om dine brugere kan finde rundt på sitet og finde dit indhold ved at give dem navigationsopgaver.
10. Test om dine brugere kan se, hvad du vil med dit website og hvad der er vigtigt, ved at lade dem se på forsiden i 5 sekunder, hvorefter de skal kunne svare på, hvad siden handler om og hvad de kan få ud af at bruge den.

Og så husk, at dit website ALTID er i BETA, så selvom du mener at have fået en optimal informationsarkitektur på plads i henhold til de ovenstående tricks, så brug webstatistik og webanalyse til løbende at følge dine brugeres adfærd på websitet og juster løbende, således at brugeroplevelse og konverteringsgraden konstant optimeres.

I Danmark var der sidste år 1,7 mio. danskere, der brugte de sociale netværk – eller ca. hver anden internetbruger herhjemme. Stort set alle sammen er på Facebook (95 pct. ifølge Danmarks Statistik), hvor de udveksler information, data og statusmeddelelser med hinanden.

Den sociale adfærd er en integreret del af netværksøkonomien, hvor produkter og services får en merværdi gennem de sociale netværk. I modsætning til den tunge (old school) industri-logik, hvor enhver er sig selv nærmest og viden var noget man holdt for sig selv, er netværkslogikken baseret på relationer og udveksling mellem de ’producerende enheder’ – det være sig mellem mennesker, mellem maskiner, og mellem mennesker og maskiner.

Mange virksomheder har allerede eksperimenteret med de sociale medier – især på Facebook og Twitter, hvor de er kommet flere skridt nærmere deres marked og forbrugere. Nogle af dem har endda gjort det med relativ succes – jeg nævner i flæng Dells Ideastorm og rabatkuponer på Twitter, Normann Copenhagen der inddrager hele paletten af sociale medier, Star Tour der bruger Twitter til last-minute bookings og information om nye rejsemål, Starbucks der bruger de sociale meder til at engagere sig med kunderne, KLM og Lufthansa der var de første luftfartsselskaber til at bruge #ashcloud tagget da vulkanskyen huserede, SAS der brugte Facebook til real-time opdateringer omkring flyafgange ved samme lejlighed, Ben & Jerry’s som via Facebook Connect integrerer deres website med FB, H&M, Vitaminwater osv. osv.

SAS fik ros under askesky-krisen for at informere rettidigt via de sociale medier.

Enterprise 2.0
Virksomheder har med andre ord taget de sociale teknologier til sig – foreløbig især i deres bestræbelser på at engagere forbrugerne, slutbrugerne, der lever livet på Facebook, Twitter osv. Facebook fansider og kundeservice på Twitter er blandt succeshistorierne om virksomheders brug af de sociale medier. Det næste bliver, at de sociale medier flytter over på den anden side af firewall’en: Ind i organisationen, hvor de vil bidrage til at øge både produktivitet, business agility og innovationsgrad!

Ligesom vi har bevæget os fra det ”flade” og envejskommunikerende Web 1.0 til det udvidede og brugerinddragende Web 2.0, er vi derfor i fuld gang med at bevæge os fra industrialderens Enterprise 1.0 til det netværksoptimerede Enterprise 2.0 – en udvidet organisation, hvor grænserne er flydende og integrerede, selvforvaltende enheder udfører opgaver sammen – baseret på hurtige og agile samarbejdsformer, hvor man deler viden og information og anvender web-baserede komponenter.

Facebook som hub
Mod slutningen af 2008 lancerede Facebook ”Facebook Connect”, som gør det muligt for Facebook-brugere at logge ind på tredieparts websites med deres Facebook login. Det er ikke bare smart for brugerne, der ikke behøver at oprette en ny profil, det er også smart for den virksomhed, der ejer websitet, fordi Facebook Connect gør det muligt for brugerne at publicere nyheder, links og andre content-elementer direkte i deres respektive statusupdates, som på den måde bliver en kommunikationskanal for virksomheden og direkte ind i netværket af venner som en slags trojansk hest.

Ben & Jerry’s gør det muligt for is-affacinandos at logge ind via deres FB credentials og poste ”I Like” meddelelser, rating og shouts direkte i deres status-updates på FB (benjerry.com).

Senest har FB yderligere udvidet platformen ved at løsne ”Like” featuren, fra Facebook-sitet og gjort det muligt også at integrere dén direkte på siderne på sit eget website hvis man ønsker at give brugerne mulighed for at tilkendegive deres kærlighed til ens brand eller produkter gennem deres FB status-kanal. Det er en udvikling, som vil få kolossal betydning for hvordan vi driver forretning på internettet, men det er en helt anden historie (se fx hvordan levis.com integrerer Like-featuren for at få en idé om hvad der er i vente!).

Den sociale organisation
At vi grundlæggende er sociale individer med hang til at dele og udtrykke os selv er også trængt ind i virksomhederne hvor videndeling har været en udfordring i efterhånden mange år. I takt med væksten i viden-intensive jobs, er der kommet tilsvarende fokus på hvordan man kan aktivere denne (ofte tavse) viden hos den enkelte medarbejder, sprede den i organisationen og dermed opnå en højere fælles bevidsthed hurtigere.

Man skulle tro at intranettet ville være den fødte platform til at bringe medarbejderne sammen og dele viden mellem dem, men mange vil sikkert nikke genkendende til billedet af intranettet, der lever en støvet tilværelse som et kælderrum hvor man kun sjældent kommer – måske for at finde kontaktoplysninger på en kollega, ferieplaner eller medarbejderhåndbogen. Derfor er det bedste billede på den videndelende virksomhed stadig billedet af vandkøleren eller kaffemaskinen, hvor man mødes og udveksler et par bemærkninger – og viden.

Imidlertid er de store CMS-leverandører nu for alvor ved at se lyset. Allerede 2007-udgaven af SharePoint (MOSS 2007) indeholdt flere sociale features, og EPiServer har lanceret Relate+, ligeledes med henblik på at integrere sociale features, communities og email marketing i websites. Og med SharePoint 2010, der bliver lanceret d. 12. maj, sker der en klar opgradering af det sociale potentiale.

SharePoint lever op til sit navn
Med det nye SharePoint 2010 kan medarbejderne tage Facebook-oplevelsen med på arbejde og ind i organisationen. Blandt andet via en ny profilside, der har fået en overhaling og er blevet mere personaliseret og indeholder information om fx medarbejderens navn, titel, foto, kontaktinformation, uddannelsessted, fødselsdag, hobbyer og et resume af erfaringerne i virksomheden.

Centralt i SharePoint 2010 er den nye profilside.

Profilsiden er bare ét element i SharePoints MySites feature, som desuden indeholder mikroblogs, muligheder for at tagge og rate eller bedømme content. Og ligesom på Facebook (og Twitter, og Linkedin, osv.) kan man også poste statusmeddelelser og dele oplysninger om aktiviteter som ”Forbereder kundemøde med teamet” med resten af organisationen. MySites har integration til Microsofts Business Connectivity Services, der gør det muligt at linke medarbejderes profiler til data udenfor SharePoint, fx et HR system.

Også integration med Wikis og blogs, som har fået tæsk for ikke at være tilstrækkeligt brugervenligt i MOSS 2007, er blevet forbedret i den nye SharePoint.

Innovation, produktivitet & business agility
De sociale teknologier kan på den måde hjælpe med at finde de rigtige medarbejdere til et givent projekt, ligesom de hjælper med at organisere og lokalisere interne data (blandt andet ved hjælp af tag clouds). Og ved nemmere at dele viden med hinanden, bliver produktiviteten øget. Videndeling skaber tillid.

SharePoint 2010 gør det muligt at tagge og rate stort set hvert eneste element – sites, dokumenter, videoer og blogindlæg. Og ligesom Facebook har SharePoint 2010 nu også sin egen ”Like” knap. Når brugere klikker på ”I Like It” bliver den pågældende side tagget for brugeren. Og ligesom det er tilfældet med Facebooks ”Like” bliver isolerede siloer på den måde knyttet sammen til en forbundet verden hvor content bliver bundet til brugere i en såkaldt social graf.

I en verden hvor mængden af information, der bliver produceret, nu overstiger verdens samlede kapacitet for at lagre den (alene i 2009 producerede vi mere data end i løbet af hele verdenshistorien frem til 2008), vil den sociale graf spille en stadig større rolle som ’trailblazer’ gennem datajunglen.

Denne måde at knytte data sammen på er de første skridt mod det semantiske web – Web 3.0 – hvor data får knyttet et ekstra betydningslag, som kan forstås af maskiner. Social computing indvarsler på den måde et nyt bevidsthedslag for organisationer på enterprise niveau, hvor data, information og viden kan indgå nye forbindelser på kryds og tværs og generere ny viden og nye indsigter.

Kommunikation i organisationen vil i højere grad blive knyttet til (og gemt sammen med) de relevante projekter og løbende blive kommenteret af interesserede medarbejdere (og måske også kunder og leverandører?). Det samler informationen i en kontekst og gør den både relevant og søgbar. Virksomhedens kommunikation bliver ikke-hierarkisk og dynamisk – alting kan kommenteres og rates af alle, alle har ret til en mening og har mulighed for at ytre den.

Det gør ikke bare kommunikationen til en konkurrencefaktor i forhold til markedet (hvis man anser spredning af information i organisationen som en konkurrencefordel). Med den sociale graf, der knytter specifikke elementer sammen med specifikke brugere, vil det blive tydeligere hvilke medarbejdere, der er de rette til en given opgave – og hvem der er virksomhedens virkelige influencers.

Som der stod i ledelsesresumeet af Forresters rapport om Social Computing allerede i 2006: ”For at blomstre i tidsalderen for Social Computing må virksomheder forlade top-down management og kommunikations-taktikker, og i stedet væve communities ind i deres produkter og services, bruge medarbejdere og partnere som markedsføringsfolk, og blive del af et levende net af brandloyalister.”

Det gælder såmænd stadig – både udadtil og indadtil.

Links:
http://www.mercurynews.com/ci_15009940?IADID=Search-www.mercurynews.com-www.mercurynews.com&nclick_check=1
http://blogs.forrester.com/roy_wildeman/10-05-06-social_computing_product_development
http://exectweets.com/2010/05/04/sharepoint-2010-puts-tags-to-work/
http://www.nonlinearcreations.com/blog/index.php/2010/05/05/sharepoint-2010-social-features-i-like/
http://mashable.com/2010/05/07/facebook-open-graph-ecommerce/
http://www.cio.com/article/527170/SharePoint_2010_Five_New_and_Improved_Features_?page=1&taxonomyId=3000
http://vlele.wordpress.com/2009/10/22/top-10-sharepoint-server-2010-features/
http://mashable.com/2010/05/05/facebook-open-graph-business/
http://www.version2.dk/artikel/10470-social-computing-er-danmark-bagud
http://www.kommunikationsforening.dk/Menu/Fagligt+nyt/Artikler/Fremtiden+hedder+social+computing
http://en.wikipedia.org/wiki/Social_computing
http://mashable.com/2010/04/22/social-media-iceland-volcano/
http://en.wikipedia.org/wiki/Enterprise_social_software

Så lader det endelig til, at der er store nyheder på vej til mobilen. Adobe har langt om længe fået realiseret første store step i deres “Open screen” initeritiv, med udruldning af flash player 10.1 til Apples Iphone application.

Det sker med lancering af Flash CS5, som endnu ikke har fået nogen officiel release dato, men mon ikke, traditionen tro, at Adobe vil lancere Flash CS 5, på Fitc conferencen i Amsterdam d. 22 feb 2010.
Det er en nyhed som jeg personligt har glædet mig meget til, da det tidligere kun har været muligt at arbejde med programmeringssproget “Objective C” på Iphone.

Men med Flash CS 5 bliver det muligt for alle, som har kendskab til Flash/actionscript at lave fullblown Iphone applikationer. Det kommer til at betyde, at det nu bliver mere aktuelt end nogensinde før, at tænke brugerenes adfærd på mobile devices ind fra starten af it-projekter, både hvad angår teknik og udvikling, men også for kunder som ønsker at synliggøre deres online services på mobile platforme. Og jeg er sikker på, at der vil opstå mange kreative services, som forbinder online web i tradtionel forstand med “outdoor” web via mobiltelefonen.

Desværre er det stadig en gåde for Adobes Flash player team, at lave en version af flash player som virker i Iphones webbrowser, men forhåbentligt kan dette være starten på løsningen.

I foråret skulle de 600.000 danske husstande der er tilmeldt ordningen ’reklamer – nej tak’ tage stilling til hvilken af de to nye ’nej tak’-ordninger de ville fortsætte under. Men hvad mon de 600.000 ville vælge hvis man som en tredje mulighed kunne tilmelde sig specifikke reklamer om produkter man havde kigget på i løbet af de seneste shoppeture? Meddelelser som ”Lige nu har vi et godt tilbud på din yndlingskaffe”?, eller ”Den skjorte du kiggede på forleden har vi nu sat 30 % ned i pris”?, ville begynde at dumpe ind af brevsprækken.

Personligt ville jeg nok overveje at slå til med det samme. Hvorfor spilde tiden med at kigge på ligegyldige reklamer for produkter, jeg ikke skal bruge, når jeg i stedet kan få information om ting jeg interesserer mig for, som har relevans for mig, og som måske allerede er sendt af sted i min beslutningsproces?

Men er jeg parat til at lade virksomheder og brands kigge mig over skulderen? Følge mig på min vej rundt i butikker og notere hvor jeg handler, hvad jeg køber og hvad jeg overvejer at købe? Har jeg mod på at blive forvandlet til en kompleks datamasse, der kan bruges af marketingfolk som løftestang i forsøget på at få mig til at forbruge?

Tillid er nøgleordet
Her ligger en af de helt store udfordringer lige nu, og derfor vil spørgsmålet om forbrugernes tillid til virksomheder og brands spille en afgørende rolle i tiden fremover. Af samme grund er der for også en livlig debat omkring data, afgivelse af data og privatlivets fred. For på nettet er ovenstående scenarie allerede virkelighed. Her har vi jo i mange år sat spor på vores vej rundt i cyberspace, og i takt med at tracking-teknologier, webanalyse og flowoptimering er vokset ind i marketingafdelingerne rundt omkring i virksomhederne, er brugen af samme data blevet stadig mere vigtig for forretningen og derfor også stadig mere omdiskuteret.

Data driver forretningen
Web 2.0 viste os hvordan forretningsmodeller kan bygges op omkring data og brugerdeltagelse, og de services man kunne tilbyde ovenpå, og det er en udvikling der ikke bare vil fortsætte, men vil blive intensiveret.

Når data om vores adfærd online i stigende grad bliver tilgængeligt og der bliver mere af det, vil det også i stigende grad blive anvendt til at drive forretningen. Det er fænomenet ”Behavioral Targeting” i en nøddeskal. Tidligere blev kontaktpunkter opfattet som kundens mulighed for at bemærke, erkende og fortolke et brand, men nu er disse ’sandhedens øjeblikke – som så meget andet – blevet to-vejs. I dag handler det mindst ligeså meget om at indhente information og viden om den enkelte kunde, for på den baggrund at levere en målrettet oplevelse den anden vej.

Denne opsamling og analyse af data er et område hvor mange danske virksomheder halter bagefter og ikke får udnyttet de forretningsmæssige muligheder. Og med udsigten til flere digitale kontaktpunkter og mere information fra dem (GPS data fx) vil forskellen på de, der anvender data og de, der ikke gør, blive større.

Målbarhed
Det nye fokusområde handler om målbarhed. Digital kommunikation vil i stigende grad blive udarbejdet på basis af indsamlet data og analyse, snarere end god gammeldags mavefornemmelse. Og i takt med den udvikling vil vi se marketingafdelingerne i et (tvangs-) ægteskab med business intelligence, som med sandsynligheds-beregninger dikterer hvad der skal kommunikeres, hvor det skal kommunikeres samt til hvem og hvordan det skal kommunikeres.

Det er et paradigmeskift i marketingafdelingerne som bliver affødt af de øgede krav til maksimal effekt af marketingkronerne, som hører tæt sammen med den aktuelle økonomiske krise, men som vil fortsætte længe efter den er slut. Behavioral Targeting stiller nye krav til marketingfolkenes kompetencer og Hal Varian (der blandt andet er Googles cheføkonom) spøger allerede med, at det sexede job i de næste 10 år bliver statistikerens. Ikke så mærkeligt når man betænker, at mængden af digitale data ifølge IDC bliver femdoblet frem til 2012.

Det jeg ikke vidste jeg gerne ville have
Internettet står ved en skillevej. Den vej vi kommer ad er præget af (sparsomt) kendskab til kunderne ud fra historiske data. Den vej vi er i færd med at slå ind på er kendetegnet ved relationer med kunderne ud fra vores evne til at forudse deres behov.

I en marketing kontekst betyder det, at vi bevæger os bort fra den hidtil hellige gral – real demand – for i stedet at søge mod ægte behov – true needs – hvor predictive-analytics modeller kan optimere kundens interaktion ved alle kontaktpunkter og anbefaling er den næste killer app.

Så ja, jeg er parat – hvis virksomhederne vel at mærke forstår at gribe chancen og tilbyde mig ting som er relevante. For som en kvinde for nyligt gav udtryk for på Twitter: “Just cause I searched for Vegas deals doesn’t make me target for ChipNDale Ads. Ugh.”

Sidste år deltog jeg på konferencen jboye08, og som altid, når man får inspiration fra dygtige og kompetente mennesker, er der nogle oplevelser som bliver hængende lidt længere end andre. Et af disse emner var et indlæg omkring search af Martin White.

Det der gav stof til eftertanke, var ikke alle problemstillingerne omkring søgning (dem er der mange af) og tro mig, det ved Martin White meget om. Men det er i højere grad, hvor lidt vi bruger den viden, som søgningen på vores websites og intranets giver os. Hvor mange bruger searchlogs aktivt, hvis man overhovedet har dem aktiveret?

Prøv at gennemgå dine logs, eller bare brug lidt tid på at analysere de søgedata dit webstatistik værktøj giver dig, og se hvad der søges på. Her vil du med garanti finde nogle spændende ting. Du kan opleve at sider som du mener er helt i top, findes via søgning frem for gennem navigationen (informationsarkitekturen). Dette fordi brugerne benytter andre ord for indholdet, end det som du/I mener bedst beskriver det konkrete indhold. Så er der tid til at reviewe det aktuelle content.

Et andet eksempel er en spændende opdagelse som jeg stødte på tidligere i år. Ved gennemgang af hvad brugerne på et website søgte på, fandt vi ud af, at 40 procent af de søgninger der blev foretaget var på branchekoder for varer. En åbenlys indikation af, at brugerne ikke kunne finde de produktdata som de havde behov for, da der ikke var mulighed for at finde produktbeskrivelser på denne måde. Årsagen til, at dette ikke var blevet synligt tidligere, var at der blev søgt på mange forskellige produktkoder, hvorved disse søgninger aldrig kom op i “top 20″. Men samlede man alle søgninger på branchekoder til én post, viste det sig altså at de udgjorde 40 procent af alle søgninger på sitet!

Opgaven er måske ikke den mest spændende, da det er “kedelig” dataanalyse, men søgedata giver dig de bedste indikationer over manglende funktionalitet, eller uhensigtsmæssig udarbejdet indhold, så der er ingen vej udenom.

2009 vil for mange blive husket som en kristetid, hvor budgetter blev drastisk beskåret, og der i løbet af året måtte gennemføres en revision af virksomhedens fokus, om ikke på strategisk niveau, så som minimum på de taktiske og operationelle niveauer.

For aktiviteterne på web, bør det dog ikke være ensbetydende med, at alle initiativer udsættes på ubestemt tid. Og hvorfor så ikke det, tænker du måske?

Hvis du har en online strategi (Internet, Extranet og Intranet), har du en langsigtet plan for udviklingen af disse, og netop sådanne planer lider ofte i krisetider. Men strategier for de online aktiviteter, bør netop ikke kun være langsigtede. Efter udmeldingen af det reviderede strategiske/taktiske fokus, bør du starte med at spekulere over, hvordan netop jeres online aktiviteter, kan understøtte de nye fokus områder. Hvis f.eks. fokus er at tiltrække nye kunder, kan jeres website være en meget vigtig spiller på dette område. Hvis fokus er på optimering af processer, bør dit Intranet være et central element, og hvis det er sikring af viden, fordi I har måtte afskedige mange medarbejdere, er Intranettet måske også det bedste værktøj til løsning af dette. Brug gerne dine samarbejdspartnere til at afdække, hvilke initiativer som kan være interessante for netop din virksomhed – og tro mig; der er ingen ledere der ikke vil forsøge at finde budget til de bedste business cases selvom vi er i en krisetid.

Så det er blot et spørgsmål om, at du virkelig ligger dig i selen, for at undersøge hvorledes dine online ansvarsområder, kan bidrage positiv til virksomhedens nye fokus. Altså ikke kun et spørgsmål om at spare, men i højere grad, et spørgsmål om at bidrage aktiv med løsninger, der kan hjælpe din virksomhed ud af krisen!