Tag Archives: analytics

Google Analytics Partner Summit 2011

Så er vi ankommet til San Francisco til det årlige Google Analytics summit i Mountain View. Google Analytics summit er et årligt event hvor Google invitere deres partnere til et par dage med spændende nye informationer omkring Google Analytics som produkt, men også sparing med Google omkring hvordan samarbejdet med kan forbedres inden for f.eks salg og support. Da Google Analytics stiller op med hele holdet er der gode muligheder for at komme i dialog med folkene bag produktet over en øl eller to.

Det er 4 gang at Valtech deltager og denne gang er det Martin Stahl og Mig selv Lars Gundersen der er med. I år skal det desværre ikke holdes på Google campus, som de andre år, men på Computer History museum. Der vil også blive afholdt Web analytics wedensday i løbet af ugen som Google selvfølgelig sponsorer.

Vi vil forsøge og komme med lidt fagligt indhold, selv om alt på eventet er Top Secret.

Vi kan også følges løbende på Twitter.

Lokation:

Valtech med til GAAC summit i Googleplex

Næste uge er det igen tid til at drage mod Googleplex i Californien til det årlige GAAC (Google Analytics Authorized Consultant) summit. Valtech deltager i år med 3 konsulenter, der kan se frem til en spændende uge med en masse nyheder omkring Google’s optimeringsprodukter som f. eks. Google Analytics, Website Optimizer og  Urchin.  Jeg var selv med sidste år og nød virkelig følelsen af at tilbringe en uge midt i Google’s hjerte sammen med eliten inden for branchen og ud over de faglige indlæg vil der også være indlæg fra f.eks. webanalyse guru’en Avinash Kaushik og Dan Siroker der var ansvarlig for Obama’s online valgkampagne.

Generelt går konferencen ud på at informere GAAC’s omkring kommende nyheder i det kommende år….og tror mig der er rigtigt mange nye funktionaliteter på vej, der gør at Google’s produkter kan måles sig med de helt store spillere som Omniture og Webtrends.

Da det er Google står bag, bliver der selvfølgelig plads til en masse underholding i løbet af ugen og på programmet, står der blandt andet “Trampoline Dodge Ball” hvilket jeg håber, at jeg slipper levende fra…..godt man har en rejseforskring…

Sidste år blev der lavet en rap omkring ugen, som man kan se her under. (Respekt til J.P. Chastain!)

Dejligt med alt det merchandise man får…kan man mon optimere sin tandbørstning?

Google tandbørste

Vi vil løbende skrive indlæg fra konferencen og tage en masse billeder så følge med her på bloggen og på Valtech’s Twitter profil!