”75 procent af it-cheferne i internationale virksomheder forventer at øge innovation, konkurrenceevne og produktivitet inden for tre år ved at gøre brug af mulighederne i virtuelle teams.”

er konklusionen på den undersøgelse som version2 referer til.

I verden lige nu har vi behov for at effektivisere og samarbejde i meget højere grad end tidligere, og verden fortsætter hastigt med at blive mindre og mindre (ikke fysisk, men mentalt). Senest har finanskrisen skubbet til denne udvikling, hvorfor det for mange er blevet hverdag, at skulle samarbejde med kollegaer eller samarbejdspartnere der ikke nødvendigvis befinder sig inden for de samme landegrænser. Vestas seneste fyringsrunde, var jo ikke kun en fyringsrunde, men også et tydeligt bevis på at vi er nød til at fordele arbejdsopgaverne rundt til de steder i verden hvor opgaven løses bedst (uden stillingtagen til hvad bedst så betyder i denne sammenhæng).

I Valtech oplever vi i den grad denne udvikling på tætteste hold. Vi har jo altid været en international virksomhed, men samarbejdet mellem vores afdelinger i de forskellige lande, har de seneste par år taget kraftigt til – både på baggrund af en strategisk fokus omkring dette, men absolut også blot fordi den enkle medarbejder kan se fordelen og vigtigheden af, at udnytte de fantastiske kompetencer som sidder rundt i vores globale virksomhed.

Og det er ikke kun internt at vi oplever denne ”globalisering”. Vores kunder bliver i stigende grad også kunder som ikke nødvendigvis befinder sig inden for landets grænser. Vores ”produkt” er jo nemt at flytte, så for mange af vores kunder er det efterhånden lige meget om vi ”bor lige om hjørnet”.

Set fra min stol er det ufatteligt vigtigt at vi har samarbejdssoftware til at hjælpe os i denne situation – faktisk kan det næsten ikke lade sig gøre uden (selvfølgelig kan det det, men effektiviteten og nærværet går ligesom lidt af fløjten, hvis alt skal ske på mail og telefon). Det er disse værktøjer som kan hjælpe os til at være mere effektive. Men hvad der måske er mere vigtigt, er at de skaber de ”tætte” relationer i dagligdagen, som giver os fornemmelsen af at samarbejde mellem flere fysisk adskilte afdelinger ikke er et problem, men i højere grad en udvidelse i anvendelsen af vores individuelle kompetencer og derigennem til daglig inspiration for f.eks. innovation og organisationsudvikling.

Men ærlig talt, der er ikke så meget nyt i dette. Hvad der til gengæld undre mig, er at vi i snakken om disse typer sociale software løsninger (vi arbejder selv med Liferay Portal (opensource), Sharepoint og Lotus Connections), ofte helt glemmer at tage i betragtning, hvor stor effekt de kan have på organisationer, som hverken er internationale, har adskilte fysiske lokationer, men bare er ganske almindelige større organisationer, hvor samarbejde, kommunikation og videndeling er (eller burde være) et vigtigt element i dagligdagen. Og hvis ikke medarbejderne kræver det, så vent til i morgen – så bliver det et krav fra dine kunder, fordi de gider heller ikke samarbejde ”på den gamle måde”!

Så hvis nu it-cheferne tænke dette ind i deres strategi, havde denne artikel heddet ”4 ud af 4 it-chefer klar til virtuelle teams”.

Virgins Sir Richard Branson gør det, AMD’s CMO Nigel Dessau gør det, Cisco’s CTO Padmasree Warrior, Sun Microsystems CEO Jonathan Schwartz og Facebook CEO Mark Zuckerberg gør det. Deres tanker og handlinger er alle frit tilgængelige via Twitter service. Men hvorfor i alverden gør de det?

Argumenterne er eftersigende mange:

·         At skabe engageret/engagerende ledelse

·         At opnå indflydelse og kontrol i krisekommunikation (før, under og efter)

·         Corporate Social Responsibility

·         Generelt at videndele

·         At skabe et ”nærvær” til omverdenen (imagepleje)

·         Personlig profilering

·         At skabe forventninger og optakt til f.eks. produktnyheder eller en event

·         At pleje loyale kunder

I sin natur er Twitter et rigtigt ”sladreværktøj”, en perfekt rygtespreder. På et splitsekund når man alle de modtagere som følger dine tweets og man kan nemt følge med i reaktionerne. Twitter er også den menneskelige udgave af søgemaskinen: Man skal bare stille et spørgsmål, så får man et konkret svar… fra en anden person vel og mærket…ikke en ”dum” søgemaskine.

Men kan Twitter give konkurrencefordele? Kan man som virksomhed tjene penge på Twitter? Twitter gør et forsøg på det med oprettelsen af ”Exec Tweets”, der er oprettet for netop erhvervslivet. Indtilvidere findes der ingen danske statistiske undersøgelser på om Twitter skaber mere forretning eller et bedre image, men i USA har præsidentvalgkampen bl.a. vist at Twitter statistisk set har haft betydning for opfattelsen af Obama og hans kampagne – og dermed også for at han vandt valget. De Amerikanske vælgere opnåede simpelthen en ”direkte” kontakt til den kommende præsident, som andre medier ikke kunne levere.

Netop den ”nærværelse” som opleves via Twitter anser jeg for dens styrke. Twitter muliggør en hudløs ærlighed, da budskabet kommer ”direkte fra hestens mund”, så at sige. Dermed kan al skadelig kommunikation og halvsande historier manes til jorden med blot en sætning og en lille indsats. Se det må da være noget vi kan bruge til noget!?

Det er den nye digitale revolution som er ved at udfolde sig og en indikation på hvad vi har i vente de kommende år. Interessant er det også at se at gamle medier (som radio og TV) ved hjælp af ny indpakning (webbaseret eller digitaliseret) måske alligevel har en chance mod det ellers alt dominerende Internet.

Generelt kan man måske ikke engang rigtig kalde Internettet et medie længere, men måske nærmere en transmissionsmetode som kanaliserer information ud i et hav af forskellige digitale medier: Mobiler, TV, Computere, Billboards, radio, e-books mv.

Massekommunikation via de digitale medier har været svært dominerende i mange år, men vi står nu muligvis overfor en helt ny æra indenfor digital kommunikation båret frem af begrebet ”behavioural targeting”.

Behavioural Targeting er digital kommunikation tilsat intelligens og segmentering. Det drejer sig om at indsamle data om mediebrugernes adfærd og herudfra udtænke hvilke informationer de statistisk set kunne tænke sig at være interesseret i, for på den vis at sende den information i hovedet på brugeren.

I tilfældet med de japanske radiostationer muliggøres dataindsamling gennem at brugerne abonnerer på en digital programpakke, oftest i sameksistens med både digital TV og Internet. Et program rapporterer adfærd tilbage til medieudbyderen, som samkører data med persondata, digitalabonnement, IP-adresse mv. Uhyggeligt, vil nogle danskere sikkert tænke, men de japanske brugere elsker det.

Behaviorial Targeting fænomenet går sin sejrsgang verden over båret på den økonomiske krise og virksomhedernes fokus på at maksimerer udbytte for færre udgifter. Og det modtages også godt af mediebrugerne som igennem mange år har været træt af stadig flere irrelevante budskaber, uinteressante reklamer i postkassen og larmende internetbannere.

Netop på www. ser det udtil at ”behavioral targeting” står overfor den hurtigste udbredelse. www. som medie har altid stukket en pind i hjulet på massekommunikation. Brugerne er langt mere egenrådige over hvilke informationer de har lyst til at modtage på internettet og når ordet er frit har massekommunikation oftest fået en snert af spam over sig.

De seneste år har www. modnet sig til et to-vejs kommunikationsmedie, et ”broadcast yourself” medie, dog med mulighed for altid at kunne krybe tilbage til anonymitetens stilhed. Det er blevet vores foretrukne måde at hente information på.

Radio, TV og printede medier synes at have deres dage talte, men nu ser det måske alligevel ud til at vi kan regne med dem lidt endnu. Med digitalisering er nye muligheder opstået.

Behavioural Targeting vil ikke blive massekommunikationens endeligt ( i hvert fald ikke lige med det samme), men vi går en tid i møde hvor vi snart vil se på massekommunikation med rynken på næsen – som noget gammeldags og uintelligent. Den intuitive kommunikation skal igennem en tilpasning. Mange reklamefolk vil sikkert se tilbage på dens storhedstid med et smil på læben, for der er langt færre penge i behavioural targeting og langt mindre prestige, da der simpelthen er færre der modtager budskaberne.

Det er vel lidt ligesom dengang at kabeltv kom til landet – så var det slut med at alle i kantinen havde set det samme i TV. Det er min mor f.eks. aldrig kommet over….

Behavioural Targeting vil ændre mediebureauer og marketingafdelinger til uigenkendelighed. Alle virksomheder der værner om sine kunder og søger økonomisk vækst vil have en Business Intelligence afdeling. Jeg vil tro vi vil opleve dette allerede indenfor de næste 3-5 år.

For os der arbejder med medier drejer det sig om at se mulighederne i den nye digitale revolution, tænke kreativt og innovativt, og se vores kunders forretningsmuligheder blomste.

Change is good, but be the first to change! Vi må opfordre vores kunder til at være opmærksomme på udviklingen og se mulighederne. Danske virksomheder er først lige begyndt at høre om behavioural targeting, tænke på webanalyse og Business Intelligence – men verden står ikke stille. Flere danske virksomheder vil blive sendt til tælling af intelligente konkurrenter, som tænker ”smart not art”.

Start med at booke et inspirationsmøde om ”behavioral targeting” og hør hvordan din virksomhed kommer i gang. Kontakt Thomas Kruse på thomas.kruse@valtech.dk eller mobil 22 55 51 66