Tag Archives: google

The Big Analytics at Mountain View

Så er den store dag kommet. Dagen som hele vores tur til San Francisco & Palo Alto, Californien tager udgangspunkt i nemlig ”Google Analytics Certified Partner Summit 2011”. (#GAPC )

Der er 3 virksomheder i Danmark som er GA Analytics Partner certificeret. IIH, Guava og os Valtech. I Valtech kan vi takke Lars Gundersen for at Valtech er med til dette specielle og lidt besynderlige arrangement. Det er specielt, fordi vi kun er nogle få indbudte fra hele verden der er med. Besynderligt fordi vi stort set ikke må fortælle noget til nogen,  om alle de nye features, ideer og produkter som Google arbejder med i deres analytics portofolie. Så vi, de udvalgte, er selvfølge privilegeret i at få forhåndsviden om deres nye produkttiltag.

Vi er på den hemmelige Google og dermed analytics forkant

Vi er på forkant. Men hvad kan jeg egentligt fortælle når det nu er så hemmeligt? Og hvordan kommer jeg igennem med budskabet uden at jeg kompromitterer vores gode forhold til Google?

Det skal siges at jeg i forvejen er stor tilhænger af Google, deres metoder og måde at tænke på. Jeg har arbejdet med Google i 6-7 år, hvor jeg har specialiseret mig i SEO & SEM og benytter analytics til at prædike om at virksomheder kan få kæmpe indsigt i deres marked, og lære deres kunders adfærd på nettet bedre at kende.

For at få lidt kød på historien har jeg måttet tale med et par officials fra Google. Jeg tog programmet og gennemgik hvad der var Ok at formidle og hvad der absolut var ”no go”. Som det ses var der 4½ historie som jeg slet ikke må nævne heller ikke i overskifts form.




Indsigt som den største udfordring.

Her på den første konference dag har vi, uden sidestykke, hørt om Googles Digital Marketing Evangelist, Avinash Kaushik’s kamp med at få store corporate virksomheder til at indse hvad de kan med web analytics.

Avinash er åbenbart en forkæmper for det vi kender som Web 2.0, altså at der bag internettet sidder en masse rigtige mennesker med reelle og naturlige behov for information, viden og ønsket om at gøre hverdagen nemmere. Hans mission er bl.a. at få beslutningstagere til at indse hvordan de på en let tilgængelig måde kan få viden om deres marked og imødekomme deres kunder på en langt nemmere og transparent facon. Alternativet er, som Avinash beretter, at fortætte business-as-usual  og dermed blive ved med at gemme sig på direktionsgangen og baserer sine beslutninger på 2. håndsinformation, som er typiske inden for traditionel marketing og management consulting.

The Google way

Her på dag 1 har vi bl.a. også hørt om hvordan Google arbejder med produktudvikling og Innovation hvor de fortæller os om processen fra 0-100 når et nyt produkt skal udvikles. At høre om Googles udviklingsmetode er i sig selv interessant og kan bruges i mange andre sammenhænge for andre virksomheder og organisationer ja, måske politikere, når de skal udvikle nye services og knække nedadgående kurver.

 Mulitchannel analytics

En af Googles nye features som bruges til at finde ud af, hvordan vi brugere og kunder finder frem til en given virksomheds produkt hedder ”Multi-Channel funnels” (som vi kalder det herhjemme i Californien :>

Formålet med værktøjet er bl.a. at kigge på hvor mange forskellige kanaler vi benytter når vi skal finde ind til selve website. Den viden kan bl.a. bruges til at justerer trykket i den enkelte kanal og i det hele taget at få viden om hvilken adfærd brugeren har når han fx gerne vil købe virksomhedens produkter.

Hvis det fx viser sig at vi har klikket på et banner, men ikke købt for siden hen at søge mere information igennem en søgemaskine som fx Google – vil det fortælle os at banneret har været medårsag til det egentlige køb. Derved får det udskældte banner en ny betydning. Om vi så også kan finde ud af om banneret blot er blevet vist og brugeren ikke har klikket på banneret, ja det vil så jeg forsøge at finde ud af.

Pictures from GACP

Web Analytics som Business Intelligence

I det hele taget er web analytics møg spændende og måske vil denne form for data indsamling kunne bruges i egentlig ” business intelligence” hvor vi om få år også begynder at kombinerer digitale enheder som mobilen og måske endda digitalt TV for derigennem at få viden til at kommunikere bedre og mere præcist med hinanden.

Fordelen er indlysende i stedet for at træffe vores beslutninger på antagelser og få stikprøve analyser ved fx traditionelle telefoninterviews som vi eksempelvis kender det fra Gallup, vil vi med denne form for analytics få konkret viden på baggrund af egentlige tilkendegivelser. Viden i form af konkret adfærd enten på en webside, fra mobilen eller måske endda fra fjernbetjeningen.

Jeg glæder mig i hvert fald til dag 2 :>

Google Analytics Partner Summit 2011

Så er vi ankommet til San Francisco til det årlige Google Analytics summit i Mountain View. Google Analytics summit er et årligt event hvor Google invitere deres partnere til et par dage med spændende nye informationer omkring Google Analytics som produkt, men også sparing med Google omkring hvordan samarbejdet med kan forbedres inden for f.eks salg og support. Da Google Analytics stiller op med hele holdet er der gode muligheder for at komme i dialog med folkene bag produktet over en øl eller to.

Det er 4 gang at Valtech deltager og denne gang er det Martin Stahl og Mig selv Lars Gundersen der er med. I år skal det desværre ikke holdes på Google campus, som de andre år, men på Computer History museum. Der vil også blive afholdt Web analytics wedensday i løbet af ugen som Google selvfølgelig sponsorer.

Vi vil forsøge og komme med lidt fagligt indhold, selv om alt på eventet er Top Secret.

Vi kan også følges løbende på Twitter.

Lokation:

Test og optimer dit website med Visual Website Optimizer

Hvis der er noget der bliver råbt højt omkring ude i online verden lige nu så er det at man skal teste sit website og optimerer det på baggrund af den indsamlede webstatistik, men ofte ser vi kunder der ikke selv kan komme i gang pågrund af de tekniske udfodringer, der kan være forbundet med en installation af f.eks. Google website Optimizer eller Omniture’s Test & Target.

At A/B & multivariate teste ting på sit website er virkelig guld værd og kan give dig nogle gode kort på hånden når der starter den klassike diskution omkring hvilken farve knapper der skal bruges på ens website. Ofte er det chefen’s kone’s yndlingsfarver bliver trumlet ud på sitet uden nogen form viden omkring hvad der virker i forhold til brugerne og det er selvfølgelig her vores test værktøjer kommer ind og hvis du kan bevise at konen’s yndlingsfarver har en negativ effekt på bundlinien så tror jeg nu godt du kan få noget respekt.

Som sagt findes der en masse forskellig værktøjer på markedet til at teste, men med et nyt/kommende produkt fra Visual Website Optimizer kan det gøre det en del lettere for dig at komme i gang med at A/B teste. Med Visual Website Optimizer behøver man nemlig ikke de helt store tekniske kompetencer for at komme i gang. Man slipper ikke helt for at indsætte et script, men i forhold til andre værktøjer som Google website Optimizer eller Omniture’s Test & Targe så kommer man hurtigt i gang uden at få fingrene for meget ned i koden.

I Visual Website Optimizer bygger man simplethen sine tests direkte via deres interface, hvilket er lavet ret smart. Man højreklikker bare på de områder man vil teste og definere derefter det alternative indhold der skal vises og Wupti så køre testen.

Her defineres et test område:

ab1

Her defineres det alternative indhold

ab2

Hele forløbet omkring, hvordan man opretter en test kan ses i denne video:
YouTube Preview Image

Visual Website Optimizer er stadig i BETA og alle kan desværre ikke få en konto endnu, men sørg for at skrive dig op på deres website så du kan være med fra starten, for jeg er sikker på at dette værktøj kommer til at konkurrerer med andre på produkter på markedet.

Hvis du har brug for mere information omkring mulighederne inden for A/B & multivariate testing eller webanalyse er du velkommen til at kontakte os.

Valtech med til GAAC summit i Googleplex

Næste uge er det igen tid til at drage mod Googleplex i Californien til det årlige GAAC (Google Analytics Authorized Consultant) summit. Valtech deltager i år med 3 konsulenter, der kan se frem til en spændende uge med en masse nyheder omkring Google’s optimeringsprodukter som f. eks. Google Analytics, Website Optimizer og  Urchin.  Jeg var selv med sidste år og nød virkelig følelsen af at tilbringe en uge midt i Google’s hjerte sammen med eliten inden for branchen og ud over de faglige indlæg vil der også være indlæg fra f.eks. webanalyse guru’en Avinash Kaushik og Dan Siroker der var ansvarlig for Obama’s online valgkampagne.

Generelt går konferencen ud på at informere GAAC’s omkring kommende nyheder i det kommende år….og tror mig der er rigtigt mange nye funktionaliteter på vej, der gør at Google’s produkter kan måles sig med de helt store spillere som Omniture og Webtrends.

Da det er Google står bag, bliver der selvfølgelig plads til en masse underholding i løbet af ugen og på programmet, står der blandt andet “Trampoline Dodge Ball” hvilket jeg håber, at jeg slipper levende fra…..godt man har en rejseforskring…

Sidste år blev der lavet en rap omkring ugen, som man kan se her under. (Respekt til J.P. Chastain!)

Dejligt med alt det merchandise man får…kan man mon optimere sin tandbørstning?

Google tandbørste

Vi vil løbende skrive indlæg fra konferencen og tage en masse billeder så følge med her på bloggen og på Valtech’s Twitter profil!

Google indexerer flashfiler med Ichabod headless player

For nogle måneder siden strikkede Adobe en såkaldt “headless” flash player sammen, kodenavn : “Ichabod” (Ichabod er navnet på den hovedløse ridder i Washington Irvings fortælling “The Legend of Sleepy Hollow”).
Google har sammen med Adobe benyttet den seneste tid på, at få Googles spider til at crawle swf-filer med Ichabod headless flash player, og det ser nu ud til at være lykkedes.

Ichabod er i stand til at interagere med flash applikationer på lignende måde som et menneske ville gøre. Hvilket måske ikke umiddelbart lyder overvældende eller banebryddende, men er et kæmpe fremskridt frem for tidligere metoder for indexering af swf-formatet, så som “swf2html” der altså indtil fornylig var et at de eneste alternativer for søgemaskinernes indexering af flash formatet.
Med Ichabod træder flash ind i de voksnes rækker, hvad angår SEO, og det vil nu ikke længere være et “No-go” at præsentere forrertningskritisk content i flash player, og “frygten” for at de dyrt indkøbte rige internet applikationer, ikke vil blive indexeret er ikke længere noget vi behøver tænke på i samme udstrækning. Spørgsmålet er bare, hvor høj en pagerank google selv vil takserer flash/Ichabod content vs. html content. Det må tiden vise…

En interessant techvideo viser på youtube en test af både swf2html og Ichabod.