Udfordringen er at synge den samme gamle sang, men på en ny og spændende måde, for sandheden er, at der stadig ikke er fokus på vigtigheden af informationsarkitektur og at der stadig er forbløffende få der ved, hvad informationsarkitektur virkelig er og hvad en seriøs og professionel tilgang til dette kan gøre for deres forretning. De fleste vil gerne have 10 hurtige og ikke mindst billige tricks til navigationen. Er det top- eller sidemenu? Folde-ud eller mouse-over? Men virkeligheden er lidt mere kompleks.

Informationsarkitektur – når vi snakker om websites – handler om, hvordan man organiserer og strukturerer indholdet på en sådan måde, at det giver mening for brugerne – OG samtidig understøtter de opstillede forretnings- og konverteringsmål. Hvis vi vender tilbage til supermarkedet, er det vigtigt for mig, at jeg kan finde rundt i butikken af mig selv og umiddelbart kan regne ud, hvor tingene står. Men ligeså vigtigt er det for supermarkedet at placere tingene på en måde, der understøtter deres forretning, nemlig at få indkøbskurven fyldt op – og gerne med flere varer, end forbrugeren egentlig havde planlagt.

Det er derfor, at der som regel står chips ved siden af drikkevarerne, at der er slik ved kassen, at mælken er placeret bagerst i butikken og at varer med den højeste avance står i øjenhøjde. De store og tunge varer er som regel også placeret tættest ved udgangen, så man ikke skal bære dem så langt og samtidig ikke tager plads fra de andre varer i kurven.

Informationsarkitektur handler altså om at forstå brugernes adfærd og derfor må man tage udgangspunkt i, hvordan vi som mennesker forstår ting. Her er sproget et godt sted at starte, da sprog jo netop er en temmelig udbredt måde at kommunikere på. I sproget finder vi to principper: Princippet om lighed (paradigmatisk akse) og princippet om sammenhæng (syntagmatisk akse) – også kendt som ”kategori” og ”flow”.

Princippet om lighed bruges til kategorisering. En hund, en ørred og en ørn tilhører alle kategorien ”dyr”, men tilhører hver deres underkategori eller arter af dyr; pattedyr, fisk og fugl, der igen kan underinddeles i racer. Ting, der ligner hinanden, eller deler egenskaber, kategoriseres altså sammen på det niveau, hvor de hører til. Og netop her er sproget en meget god indikator for, hvordan mennesker kategoriserer ting. Oversæt dette til madvarer og du har supermarkedets hyldeopdeling. Oversæt det til websitet og du har din menustruktur.

Princippet om sammenhæng bruges til at danne budskaber. I sproget bruger vi dette princip til at danne meningsfulde sætninger. Jeg skal bruge bestemte typer af ord for f.eks. at danne sætningen ”Jeg drikker kaffe”. Sætningen ”drikker kaffe jeg” giver ingen mening, fordi rækkefølgen er forkert, mens sætningen ”Jeg mener kaffe” ikke giver mening, fordi ordet ”mener” ikke passer ind. Informationer skal altså placeres i den rigtige sammenhæng og rækkefølge for at give mening. På websitet kalder vi dette for ”flows”.

Kategorisering og sammenhæng er altså vigtigt, hvis man vil have et brugervenligt website, der understøtter ønskede flows – altså en bestemt brugeradfærd. Indholdet skal være struktureret ordentligt og der skal være et klart link mellem ting, der hører sammen. Og gerne i den rækkefølge brugeren skal bruge dem, så det både er let og fristende for brugeren at bruge og udforske websitet.

Lad os tage et eksempel:

Vil jeg f.eks. vide noget om en virksomheds miljøpolitik, går jeg ind under informationer om virksomheden, hvor jeg rigtigt nok ofte finder den ønskede information. Men der finder jeg også et direkte download link til deres rapport om emnet, der ligger i downloadsektionen, samt et direkte link til virksomhedens seminar om bæredygtig innovation, der er placeret under arrangementer samt selvfølgelig en præsentation og et købstilbud på deres kerneprodukt, der lever op til deres målsætninger.

Informationsarkitektur er altså ligeså relevant nu, som det var i 1976, da begrebet blev opfundet af Richard Saul Wurman. Og det er det, fordi det handler om vores måde at forstå og indgå i verden på. Derfor er informationsarkitektur ikke bare et spørgsmål om at sætte nok overskrifter, tilbageknapper og brødkrummer på sit website. Det handler om at sammensætte informationen på en sådan måde, at de rigtige informationer optræder de rigtige steder i den rigtige sammenhæng. Så giver det mening for brugeren og giver plus på bundlinjen. Eller sagt på en anden måde: Dit websites informationsarkitektur kan være forskellen på, om indkøbskurven er fyldt eller tom, når kunden står ved kassen.

Og selvom virkeligheden er mere kompleks, kommer nu som lovet i titlen, 10 billige tricks til en bedre web-navigation:

1. Lav en liste over alle indholdssider på dit website.
2. Giv hver side en værdi fra 1-5, hvor 1 er det vigtigste og 5 er det mindst vigtige.
3. Kategoriser siderne efter princippet om lighed.
4. Test om brugerne af dit website er enige i din kategorisering.
5. Lav et sidediagram, hvor du i hver søjle placerer en kategori. Siderne med værdien 1 placeres øverst i hierarkiet, siderne med værdien 5 nederst.
6. Link alle de relevante indholdssider med hinanden, efter princippet om sammenhæng.
7. Tegn et flowdiagram over disse sammenhænge.
8. Test om brugerne af dit website er enige i disse flows.
9. Test om dine brugere kan finde rundt på sitet og finde dit indhold ved at give dem navigationsopgaver.
10. Test om dine brugere kan se, hvad du vil med dit website og hvad der er vigtigt, ved at lade dem se på forsiden i 5 sekunder, hvorefter de skal kunne svare på, hvad siden handler om og hvad de kan få ud af at bruge den.

Og så husk, at dit website ALTID er i BETA, så selvom du mener at have fået en optimal informationsarkitektur på plads i henhold til de ovenstående tricks, så brug webstatistik og webanalyse til løbende at følge dine brugeres adfærd på websitet og juster løbende, således at brugeroplevelse og konverteringsgraden konstant optimeres.

Det der gav stof til eftertanke, var ikke alle problemstillingerne omkring søgning (dem er der mange af) og tro mig, det ved Martin White meget om. Men det er i højere grad, hvor lidt vi bruger den viden, som søgningen på vores websites og intranets giver os. Hvor mange bruger searchlogs aktivt, hvis man overhovedet har dem aktiveret?

Prøv at gennemgå dine logs, eller bare brug lidt tid på at analysere de søgedata dit webstatistik værktøj giver dig, og se hvad der søges på. Her vil du med garanti finde nogle spændende ting. Du kan opleve at sider som du mener er helt i top, findes via søgning frem for gennem navigationen (informationsarkitekturen). Dette fordi brugerne benytter andre ord for indholdet, end det som du/I mener bedst beskriver det konkrete indhold. Så er der tid til at reviewe det aktuelle content.

Et andet eksempel er en spændende opdagelse som jeg stødte på tidligere i år. Ved gennemgang af hvad brugerne på et website søgte på, fandt vi ud af, at 40 procent af de søgninger der blev foretaget var på branchekoder for varer. En åbenlys indikation af, at brugerne ikke kunne finde de produktdata som de havde behov for, da der ikke var mulighed for at finde produktbeskrivelser på denne måde. Årsagen til, at dette ikke var blevet synligt tidligere, var at der blev søgt på mange forskellige produktkoder, hvorved disse søgninger aldrig kom op i “top 20″. Men samlede man alle søgninger på branchekoder til én post, viste det sig altså at de udgjorde 40 procent af alle søgninger på sitet!

Opgaven er måske ikke den mest spændende, da det er “kedelig” dataanalyse, men søgedata giver dig de bedste indikationer over manglende funktionalitet, eller uhensigtsmæssig udarbejdet indhold, så der er ingen vej udenom.